SK > Boganmeldelser > Michel Foucault

Anmeldelse af Michel Foucault. Statskundskabens klassikere. Af Henrik Bang og Torben Bech Dyrberg. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 2011, 1. udgave. 125 sider. 175 kr. (140 kr. for medlemmer af DJØF).

En lille bog med fokus på Michel Foucault som politolog er kommet på boghandlernes hylder. Langt fra let læst, men et must for scient.pol.'er, der er fascineret af Foucault

Anmeldt af Andy Schultz Kristensen

Henrik Bang og Torben Bech Dyrberg har bidraget til bogserien "Statskundskabens klassikere" med en bog om Michel Foucault. Bogen adskiller sig fra anden litteratur om samme forfatter ved at fokusere på Foucault som politolog. En vinkel der ikke tidligere er blevet lagt på Foucault, til trods for at hans begreber om magt og styring spiller en afgørende rolle i hans forfatterskab. Da bogen er kort, er det de overordnede temaer i Foucaults forfatterskab, Bang og Dyrberg beskæftiger sig med.

Syv kapitler og en forelæsning

Bogen er inddelt i syv kapitler, hvoraf de første to er introducerende, og det sidste er en forelæsning Foucault holdt i 1978 om statsræson. Hvis man, som undertegnede, ikke er helt skarp i sin Foucault, kan det være en fordel at lægge ud med at læse forelæsningen, for at komme up to date med temaerne i bogens centrale kapitler.

Foucaults magtanalyse behandles todelt. Først beskrives den tidlige Foucaults magtanalyse og dernæst den sene. Den tidlige Foucaults magtanalyse var kendetegnet ved en tredeling i legal magt der definerer suverænitet indadtil og udadtil, og har juridisk subjekt og territorium som politisk objekt, disciplinær magt der fungerer indadtil i institutioner og har det uregerlige og ineffektive individ som politisk objekt, samt biopolitisk magt der adresserer spørgsmål om statens sikkerhed og har befolkningen som politisk objekt.

I denne fase fokuserede Foucault især på samspillet mellem suverænitetens system af rettigheder og de mange forskellige disciplinære mekanismer. Problemet for Foucault i denne fase var dog, at han koncentrerede sig for meget om mikroniveauet, hvorfor makroniveauet kom til at fremstå som en ekstrapolation af mikroniveauet, altså at magt ikke har politisk makroform, men blot er en forvokset mikroform.

Sammenhæng mellem frihed og magt

Med udviklingen af begrebet biopolitisk magt løb Foucault ind i et dilemma - denne magt orienterede sig mod befolkningens sikkerhed og ikke blot mod opretholdelsen af legitim dominans. Disciplineringen måtte gøres mere kommunikativ, kreativ, interaktiv og udviklende, hvis målet var at forbedre befolkningens sikkerhed.

Frihed kom derfor til at hænge sammen med magt hos den sene Foucault, fordi det ikke længere var noget, der skulle begrænses af disciplineringen af hensyn til individets rettigheder og suverænens territorium. Hans egentlige budskab er, at man må kunne forestille sig politisk magt som struktureret anderledes end som relationen mellem tvang og underordning. Det er også i denne fase af sit liv, at Foucault reflekterer over gouvernementalité.

Ingen plan B

For god ordens skyld bør det nævnes, at beskrivelserne af temaerne i de enkelte kapitler langt fra er uddybende, og en del centrale begreber er ikke blevet nævnt. Formålet med denne anmeldelse er blot at give et indtryk af, hvad man kan forvente sig af bogen. Bogen "Michel Foucault" er ikke særlig lang, men alligevel den bør ikke være førsteårsstuderendes plan B til sociologieksamen. Der er ingen tvivl om, at Bang og Dyrberg ved, hvad de skriver om, men bogen er langt fra let læst.

Når det er sagt, er der til gengæld ingen tvivl om, at studerende vil have lært en hel del om Foucaults magtanalyse og begrebsapparat efter at have læst bogen. Er man som scient.pol. fascineret af Foucault, er denne bog et must.