SK > Boganmeldelser > Velfærdsinnovation

Anmeldelse

Velfærdsinnovation, ledelse af nytænkning i den offentlige sektor.
Christian Bason, Børsen 2007

352 sider, kr. 299.

Anmeldt af: Marie Toft Müller

Innovationsbølgen har været over dansk erhvervsliv i flere år og som med så mange af denne slags bølger, har også innovationsbølgen med let forsinkelse ramt den offentlige sektor. I den anledning har innovationschef i MindLab, Christian Bason, kastet sig over at skrive om netop innovation som et uudnyttet potentiale i den offentlige sektor. MindLab er et tværministerielt projekt mellem Beskæftigelsesministeriet, Skatteministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet, der, som de beskriver sig selv, sætter "strategisk fokus på nytænkning". Forfatteren er altså en praktiker med en lidt særlig indgang til det offentlige, der kraftigt appellerer til den samlede offentlige sektor om at tage innovation til sig som et redskab, der skal sikre velfærdssamfundets overlevelse. Bogen er en del af Børsens række af bøger om offentlig ledelse, hvilket afspejles i bogens gennemgående appel til netop lederne.
Begrebet velfærdsinnovation bruger Bason som beskrivende for den transformation, han mener, velfærdsstaten bør gennemgå ved en mere radikal nytænkning af dens strategier, øget udvikling af de offentlige innovationer og systematisk inddragelse af borgerne. Bogens overordnede budskab er, at den danske velfærdsstat i mange henseender er presset, og at innovation er vejen ud af kattepinen. Der lægges ud med en definition af begrebet velfærdsinnovation som "nye ideer der giver værdi for samfundet". Dette underbygger Bason bogen i gennem med citater fra politikere og meningsdannere, som alle peger i retning af behovet for innovation i den offentlige sektor. Argumentationen tager afsæt i identificeringen af otte innovationsdrivere, som alle peger i retning af, at velfærdsstaten nødvendigvis må innoveres. Disse drivere; nye bruger krav, medierne, eksterne chok, globalisering, konkurrence, teknologisk udvikling, effektiviseringskrav og talentkrigen, er naturligvis ikke internt uafhængige, men derimod i høj grad forbundne.

Mange citater

Bogen er delt op i tre overordnede dele, hvor den første beskriver begrebet og behovet for netop denne innovative forandring af velfærdsstaten. Derefter giver bogens anden del konkrete værktøjer til, hvordan man opnår et innovativt klima med udgangspunkt i det, der kaldes innovationspyramiden. Her beskrives efter tur muliggørelsen af innovation på alle niveauer fra politik og strategier til medarbejdere og borgerne. Tredje og sidste del af bogen forsøger at give et indblik på tværs af pyramiden, hvor processerne beskrives samlet set, og toplederens særlige rolle fremhæves.
Bogen er 350 sider lang - og også for lang. Budskabet kunne godt være leveret på mindre plads uden at miste underbyggende tyngde. Især er den midterste del af bogen, Innovationspyramiden, lang, fordi der her ses på innovationsprocessen enkeltvis for de fire niveauer i pyramiden i fire særskilte afsnit; struktur og politik, strategi og organisation, ledelse og medarbejdere og brugere. Denne opbygning fører til en lidt langstrakt proces for at nå frem til de ellers gode pointer. En anden ting, som gør bogen længere end nødvendigt, er de utrolig mange citater fra politikere og meningsdannere, som gennemsyrer bogen. I starten giver det en god effekt, fordi det giver læseren smag for emnet og en fornemmelse af, at emnet innovation ikke er taget ud af den blå luft, men rent faktisk er noget, som en masse kompetente mennesker mener, er væsentligt. Længere henne i bogen virker det dog unødvendigt at fortsætte med ofte to citater i træk, som før eller efter forklares med næsten samme ord. Man får dermed fornemmelsen af, at de mere er inddraget for syns skyld, end fordi de virkelig bidrager med indhold. Det gør, at man som læser mister tråden og glemmer, hvad det aktuelle afsnits specifikke fokus var.

En hyldest til Kvalitetsreformen

Første del af bogen var for mig den bedste del. Mens innovationsdriverne udgør den ene side af det, som Bason kalder "Den dobbelte innovationsdagsorden", så er det, han kalder "reformernes tid", den anden. Strukturreformen, budgetreformen, globaliseringsstrategien og kvalitetsreformen nævnes som væsentlige for innovationsdagsordenen, fordi de "stiller konkrete krav om udvikling af de offentlige organisationer, deres ledere, medarbejdere, arbejdsgange og processer". Disse reformer nødvendiggør altså nytænkning.
Måden dette serveres på, opløser det umiddelbare apolitiske indtryk af bogen. Der stilles ingen spørgsmålstegn ved reformernes legitimitet, og de betragtes uden refleksion som nødvendige. Man kunne her indvende, at innovation som følge af reformerne langt hen ad vejen vil være et spørgsmål om politisk holdning. Bogens politiske karakter understreges af Basons parallel mellem bogen og kvalitetsreformen: "Med kvalitetsreformen træder velfærdsinnovation derfor helt frem på dagsordenen. Reformens omdrejningspunkt er i virkeligheden samme tese, som danner udgangspunkt for denne bog: Innovationspotentialet i den offentlige sektor er massivt - det skal bare realiseres!"
I den midterste del af bogen, finder jeg kapitlet om de offentligt ansatte som fornyere bedst. Der findes her god inspiration til, hvordan offentlige organisationer og ledere skaber rum til innovation trods det faktum, at det er en udfordring. I kapitlet om brugerne bliver man desuden klogere på brugerinddragelse i innovation, og på den store betydning dette har for, om projekter bliver succesfulde. Kapitlet viser dog samtidig, at brugerinddragelse allerede i stort omfang er udbredt og accepteret som metode.
Bogens tredje hovedafsnit ser nu på tværs af den pyramide, der gennemgås i bogens midterafsnit, og der fokuseres i stedet på den samlede innovationsproces, og på hvordan denne kan måles. Dette sker med udgangspunkt i et kredsløb bestående af elementerne; idegenerering, forsøg, opskalering og effektmåling, som giver et godt overblik og konkrete råd til at få en innovationsproces i gang og opnå resultater. Det næstsidste kapitel er henvendt direkte til toplederen og er en blandet opmuntring, opsang og opsummering af bogen i et.

En poppet titel - men læsværdigt indhold

Bason afslutter bogen med refleksioner over en særlig dansk model for offentlig innovation, Danmark A/S. Han peger på det bemærkelsesværdige faktum, at Danmark har klaret sig utrolig godt økonomisk trods stor økonomisk lighed og konkluderer deraf, at det ikke er skattetrykket, der afgør konkurrenceevnen, men i stedet forholdet mellem skattetryk og velfærd. Bason føler dog trang til at afslutte med et "på den anden side", hvor han trækker de analyser frem, der viser Danmarks lave BNP ved siden af USAs og vores sølle niende plads i rækken over højest udviklede lande. Hans konklusion er, at man kan forestille sig to scenarier for, hvordan Danmark vil håndtere den udfordring, at vi i øjeblikket befinder os i 'inkrementel pragmatisme'. Det ene kalder han et 'status quo-scenarie', og det andet et 'scenarie for velfærdsinnovation'. Det vil være overflødigt at forklare, hvilket af disse scenarier forfatteren ønsker og anbefaler.
For bogens målgruppe - ledere - kunne jeg forestille mig, at bogen er en smule diffus. De mange citater besværliggør fokus, hvis den skal være den værktøjs- og redskabsbog, som den giver sig ud for. Den kunne være komprimeret lidt, men kan man selv springe det overflødige over, synes jeg ikke, den er uden evner i forhold til at forstå innovation som redskab, når man skal skubbe den danske offentlige sektor lidt længere frem i skoene i forhold til de omgivelser, som den befinder sig i.
Alt i alt vil jeg anbefale bogen. Jeg synes det er modigt at skrive en bog om et begreb, som man på forhånd ved, at den halve danske forvaltning står klar til at benævne "varm luft". Det er med innovation, som med så mange andre af sådanne "konsulent-ord" der vandrer fra det private og over i det offentlige, at det vokser sig stort og diffust. Mange af de ting, der i bogen kaldes innovation, inkluderer andre buzzwords som lean, afbureaukratisering, branding, brugerinddragelse og god gammeldags forskning og udvikling. Disse begreber har alle i forskellig udstrækning vist deres værd og også deres begrænsninger. Derfor er det ikke nogen overraskelse, at det samme gælder for innovation. Hvis man tror, at innovation er som sendt fra himlen, vil man blive skuffet, men tager man det for, hvad det er - Lyst til og lov til at tænke nyt - så er det disse små og store forbedringer, der kan skabe værdi i samfundet.
Som studerende synes jeg, at bogen er meget inspirerende og især brugbar, fordi den giver en anden vinkel på kultur, forvaltningsprocesser og reformer, som vi normalt trækkes med i lidt mere traditionelle og tørre rammer. Bogen bidrager med et utraditionelt blik på forvaltningen, hvilket er meget forfriskende, selvom titlen velfærdsinnovation måske er en lige lovligt poppet og politisk titel til en bog, som giver indtryk af at være en teoretisk funderet og seriøs ledelsesbog.