SK > Boganmeldelser > Østers på Kempinski

Anmeldelse

Østers på Kempinski
- og andre europæiske fortællinger. 

Af Lykke Friis: DR Multimedie 2009

1. udgave, 201 sider 

Anmeldt af: Christoffer Ramsdal

Året 2009 var et jubilæumsår for Murens Fald, og som en naturlig konsekvens heraf blev der udsendt et utal af forskellige titler, der behandlede emnet på den ene og anden måde. Østers På Kempinski er resultatet af, at Lykke Friis i 2008 modtog Danmarks Radios Rosenkjær Pris, hvilket forpligtede hende til at holde nogle foredrag og skrive denne bog. Men lad det være sagt med det samme: bogen bærer ikke præg af at være bestillingsarbejde!

Bogen baserer sig på førnævnte foredrag, så bogen er seks fortællinger med så forskellige navne som Pindemadder i Bella og I Honeckers Seng. Fortællingerne er ikke en kronologisk fremstilling af tysk historie siden 1989, men handler om tyskerne, Tyskland og Tyskland og Europa - så med andre ord er fortællingerne også en historie om 'os' og 'dem' i en post-krigstid, hvor det øjensynligt ikke altid har let at være tysker eller med tyske aner som Lykke Friis (hendes mor er tysk). Selvom de forskellige historier favner vidt og bredt, så er den gennemgående kongstanke, at 1989 er mindst - vist ikke mere - så vigtig som 1968, og at man burde tale om en "89'er" ligeså ofte, som man taler om en "68'er".

Lykke (denne skribent må indrømme at være fuldtonet fan, så derfor nævnes hun ved fornavn) argumenterer, som vi kender hende fra offentligheden - altså humoristisk og med et væld af anekdoter om bl.a. Berlusconi, der under et rådsmøde hellere ville tale om kvinder og fodbold end den kedelige udvidelse af EU, og derfor beder Schröder om at lægge for, da han jo har været gift fire gange (!). Tilmed krydres de forskellige fortællinger med privatfotos fra de mange rejser, og man får således nærmest en følelse af, at forfatteren fortæller om sin seneste ferie rundt i Europa.

Lykke lægger væk på i forordet til bogen, at den skal kunne læses af ikke-akademikere og være fri for "forsker-sprog" et cetera. Det er den væsentligste styrke i bogen, at hun formår at formidle sin enorme - det er der ikke nogen tvivl om - viden, så alle kan være med. Skønt hver fortælling er fyldt med litteraturhenvisninger til tykke værker, så er det gjort uden at forstyrre teksten, og man kan snildt læse den som et skønlitterært værk - det er næsten befriende, at man undgår alt for mange akademiske forbehold. Transformationen fra radioforedrag til bunden bogform lykkes med andre ord godt. Bogen fungerer bedst i de midterste afsnit, der på en meget god måde fortæller om Genforeningen og forholdet imellem tyskerne og os; det er et godt stykke samtidshistorie.

Selvom Lykke som nævnt brillerer i anekdoter og endda privatfotos fra det europæiske fotoalbum, så er denne subjektivitet ikke en anke, man kan have imod bogen - det personlige engagement lyser ud af teksten, og man kan ikke undgå at blive smittet. Dog kan man dadle bogen for, at fortællingerne vitterligt er seks særskilte fortællinger, og dermed forekommer der nogle gentagelser i de enkelte historier - der er dog kun tale om skønhedsfejl, som ikke rokker ved den utvetydige anbefaling af bogen til enhver, der uanset "europæisk niveau", vil læse om, hvorfor 1989 er så vigtig for tyskerne, men så sandelig også for os danskere, da vi jo alle er europæere.