SK > Boganmeldelser > Fra folkestyre til mar...

Anmeldelse

Tim Knudsen: Fra folkestyre til markedsdemokrati
- Dansk demokratihistorie efter 1973

Akademisk Forlag 2007

Anmeldt af: Thomas Damgaard 

I sin bog fra 2007 beskriver Tim Knudsen med stort overblik, udviklingstendenserne i dansk demokratihistorie fra 1973 og frem til i dag. Bogen kan varmt anbefales til alle der ønsker bredt supplement til deres kendskab dansk politik.

Tim Knudsen arbejder i bogen med udgangspunkt i begrebet demokrati, der i vor tid er blevet noget langt de fleste bekender sig til. Selvom vi aldrig er blevet enige om en entydig definition af demokrati, peger Knudsen på en række minimumsforudsætninger, der skal være til stede, før vi kan tale om demokrati. Her fremhæves basale frihedsrettigheder og et fungerende og ansvarligt repræsentativt politisk system. Ud fra denne basis definition, kan man tænke sig forskellige ideal-overbygninger og retninger, man ønsker at forme sit demokrati imod. Ifølge Knudsen blev der i efterkrigstiden lagt basis for idealet om konsensus- og deltagerdemokrati, bl.a. ud fra demokratidebatten mellem Hal Kochs og Alf Ross. Formålet med bogen er, at se på hvordan demokratiet i Danmark har udviklet sig fra 1973 til i dag i forhold til dette ideal.

Markedsdemokratiet

En af bogens hovedkonklusioner er, at udviklingen siden 1973 har bevæget sig væk fra idealet om deltagerdemokrati og i dag bedre kan beskrives som et liberalt markedsdemokrati med høj grad af borgerkontrol. Dette er paradoksalt nok sket uden den store diskussion om hvilken type demokrati, vi ønsker, også selvom borgernes forudsætninger for politisk deltagelse er blevet væsentligt forbedret. For at påvise udviklingen går Knudsen ind i en detaljeret analyse af de forskellige områder i samfundet, som medier, partier og det lokale demokrati, og kommer med sin diagnose af det danske demokrati anno 2007: Markedsdemokratiet.

Fra velfærdsstat til konkurrence stat

Markedsdemokratiet har en række særprægede kendetegn, hvor en af de mest væsentlige er konkurrencestaten, der har erstattet efterkrigstidens velfærdsstat. Den sociale konkurrencestat tænkes ind i den globale økonomi og anvendes som et argument for den internationale konkurrenceevne. Staten bliver en økonomisk international aktør, og det er spørgsmål om globaliseringen og mulighederne for at klare sig økonomisk, der trænger sig øverst på dagsordnen, idet staten skal kunne konkurrere på lige fod med store erhvervsvirksomheder. Derved bliver det erhvervsledere, økonomer og embedsmænd der bestemmer statens prioriteringer. Det har i dag givet os en offentligsektor præget af idealerne fra New Public Management og Milton Friedmanns tanker. En sektor kendetegnet ved et omfattende kontrolregime, der skal sikre de offentligt ansattes effektivitet i det daglige arbejde. Samtidig er befolkningen gået fra at være (politiske) samfundsborgere til at være forbrugere, der stiller krav til, at staten er leveringsdygtig af tilstrækkeligt med udbud, så vi kan træffe individuelle valg, der giver vores eget liv mening.

Medier på speed

Centralt i udviklingen siden 1973 har været mediernes rolle, der er vokset eksplosivt i det politiske liv. I dag er det store væld af forskellige medier med til at skabe et informationsmæssigt overload, der dagligt bombarderer os med oplysninger og informationer. Selvom udbuddet af medier er vokset eksplosivt, har konkurrencen gjort dem grundlæggende ens. Der eksisterer ikke længere en egentlig partipresse, hvor man kan være sikker på positiv omtale. Det har medført et stigende fokus på strategier og professionalisering i den politiske kommunikation. Vælgerne skal primes og formes ved hjælp af spindoktorer, og det bliver afgørende at kunne formulere sig kort og præcist i soundbites.
Udviklingen i medierne har givet en prioritering af det kortsigtede aspekt af hverdagen. Det der ikke kan fange folks opmærksomhed i en enkelt sætning, bringes ikke. Baggrundsstof og refleksion er trængt i baggrunden, hvilket ifølge Knudsen presser væsentlighedskriteriet. Yderligere giver udviklingen en række demokratiske problemer, idet det opskruede tempo og krav om instant response modvirker idealet om deltagerdemokrati, diskussion og refleksion.

De nye markedspartier

Parallelt med udviklingen blandt medierne, har de politiske partier forandret sig. Vi ser ikke længere de klassiske massepartier med store medlemstal, men derimod såkaldte markeds- eller mediepartier. Politikerne har i høj grad indrettet sig på mediernes vilkår, og partierne styres professionelt på markedsvilkår gennem designer- og kontraktpolitik. Borgerne (brugerne) opfattes ikke som aktører med givne ønsker, der tilbydes faste mål for om politikerne 'leverer varen' og lever op til deres løfter. Meningsmålinger analyseres og anvendes i udbredt grad, for at finde ud af hvilke emner, der er på folks dagsorden. Konsekvenserne er, at partierne er blevet langt mere ens, idet der konkurreres om at være bedst til at håndtere de samme emner. Det har samtidig givet en tendens til elitær topstyring og nedprioritering af det enkelte medlem.

Det falmede folkestyre

På en lang række andre områder, der ikke skal omtales her, viser Knudsen, at markedstænkningen har manifesteret sig, hvorfor vi i dag kan sige, at vi har et markedsdemokrati. Det afgørende er, at idealet om folkestyre og samtaledemokrati kun eksisterer som et ønske fra fortiden. Markedstænkning, effektivitet og professionalisering har erstattet samtaledemokrati, diskussion og politisk deltagelse. Knudsen ønsker ikke at forklare udviklingen, men derimod at beskrive, hvad der er sket.
Bogens konklusioner er naturligvis åbne for debat, men det gode og vigtige ved Knudsens bog er, at den hæver debatten til et højt akademisk niveau gennem veldokumenterede analyser af registrerede forandringer i det danske demokrati.