- og spin – Københavns Universitet

Forside
Resize Print Bookmark and Share

SK > Boganmeldelser > - og spin

Anmeldelse

- og spin- og spin

Af: Lotte Hansen. Gyldendal 2007

134 sider, kr. 149

 

 

 

Anmeldt af: Marie Toft-Müller

Efter en times tid i selskab med "Lotte Hansen - Og spin" var min første indskydelse, at det er underholdende læsning. Nu skal det retfærdigvis siges, at denne overvældende begejstring over det underholdende element sandsynligvis var tæt forbundet med, at jeg befandt mig i eksamensperioden, hvor hovedparten af mit læsestof var noget tungere og fjernere fra virkeligheden. For er der noget, man kan sige om Lotte Hansens bog, så er det, at den er meget virkelighedsnær. Som titlen også understreger, så er det i allerhøjeste grad en bog om Lotte Hansen selv med store selvbiografiske islæt i fortællingen om, hvordan spin konkret udspiller sig i det politiske liv.

Mødet med de onde journalister

Lotte Hansen lægger ud med en beskrivelse af "Mødet med de onde journalister", der bl.a. indeholder hendes første oplevelse af at blive kategoriseret som spindoktor. Lotte Hansen refererer her til sin svære opgave som pressesekretær i By- og Boligministeriet i en sag, hvor tv-programmet Rapporten konfronterede ministeriet med graverende fejl i de tilstandsrapporter, der udarbejdes af byggesagkyndige før hussalg. En skjult videooptagelse viste en byggesagkyndigs alt for hurtige og meget sjuskede syn af huset, hvor han overså åbenlyse skader på huset. Pointen med historien er, at Lotte Hansens spin reddede sagen. Dette gik konkret ud på at få presset i gennem, at der kunne loves forbedringer på området, og samtidig sende aben videre til ejendomsmæglerne, der lønner disse inkompetente byggesagkyndige.

Et andet eksempel på eget spin, som Lotte Hansen vælger at præsentere læseren for, er afværgelsen af en mediestorm ved den tilbagevendende boligmangel i København ved semesterstart. Her gik spinnet ud på at takke ja til Ekstra Bladets invitation til ministeren om at sidde klar ved telefonen, hvor de unge havde mulighed for at ringe ind til avisen og klage deres bolignød. Lotte Hansen havde ved rundringning fundet et par håndfulde ledige boliger. Da kun få benyttede chancen og ringede ind til ministeren, var det muligt at love boliger til alle, og dermed blev ministeren reddet og fik afløst mediestormen med en succeshistorie. Lotte Hansen pointerer her, at hun - hvis der ikke havde været andre udlægninger i medierne end den, hun var skyld i - havde bidraget til "en forkert fremstilling af situationen". Men dette var altså ikke tilfældet, og derfor anser hun sit spin som godt arbejde og tilføjer ikke overraskende, at hendes eget spin altid har "gået hånd i hånd" med fagligheden.
Lotte Hansen har siden hen arbejdet som pressesekretær i Økonomi- og Erhvervsministeriet, pressechef i Forbrugerrådet og strategisk politisk presserådgiver hos konsulentfirmaet Advice A/S. Derudover har hun erfaring fra journalistsiden, hvor hun har arbejdet på Jyllandsposten, Ugebrevet A4 og Dagen og sidst men ikke mindst, har hun fulgt udviklingen som ekstern lektor på Journalisthøjskolen og som politisk kommentator på radio og tv. Det er sidstnævnte, der har givet hende sit gennembrud via programmet "Jersild og spin". "Lotte Hansen - Og spin" må siges at lægge sig i slipstrømmen af denne berømmelse med sit forsøg på at nå en meget bred målgruppe, indenfor det der må kaldes mainstream-litteraturen.

Er spin noget vi skal kæmpe i mod?

Udover disse beretninger om hendes egne oplevelser gør Lotte Hansen sig nogle mere overordnede tanker om, hvordan spin skal forstås i en større samfundsmæssig sammenhæng. Til dette trækker hun på henholdsvis Jürgen Habermas og Niklas Luhmann, hvor Habermas' ideal om den borgerlige offentlighed ses som det tilstræbte for politikere og medier, mens Luhmanns systemteori som mere betegnende for, hvordan virkeligheden reelt tager sig ud. Luhmanns teori er, at samfundet består af autonome systemer, der går i selvsving og hvor f.eks. systemerne, medier og politik ikke kan kommunikere, men i stedet tolker omverdenen ind i egne logikker. Dette er nyhedskriterier som sensation og konflikt gode eksempler på. Lotte Hansen retter dermed en hård, men klassisk, kritik mod medierne, der går på at kvaliteten er faldet til fordel for underholdning og tempo. Det er en tilbagevendende pointe for Lotte Hansen, at mange af de konflikter, der opstår i samspillet mellem medier, politik og embedsværk, er forårsaget af, at professioner ikke forstår hinanden, hvorfor spindoktoren skal agere som den oversættende part. Dermed får Lotte Hansen tillagt spindoktoren lidt af en helteposition i mellem det rigide embedsværk og de nyhedshungrende medier.
I indledningen understreger Lotte Hansen, at hun hverken vil plædere for spin som noget godt eller dårligt, men at hun anser det for at være et vilkår. Trods sin afvisning af at tage stilling til hvorvidt spin er godt eller dårligt, forholder Lotte Hansen sig alligevel normativt til begrebet, idet hun forsøger at definere det ud fra en sandheds- og en indholdsskala, hvor hhv. løgn og personfnidder er i den "værste" ende af de to spinskalaer. Det bliver for mig at se aldrig helt klart, hvilken rolle Lotte Hansen tillægger spin i det politiske demokratiske system, da hun på den ene side forsøger at behandle spin objektivt som et vilkår, men på den anden side har et klart normativt budskab om at gå demokratiets ærinde. I bogens afsluttende kapitel fremkommer nemlig et primært pessimistisk fremtidssyn, hvor der gives udtryk for, at det kan blive "for let for spindoktorer, politikere, medier, som lefler for folkestemninger at lade sig rive med af ladheden...". Dermed en opfordring til kamp for folkelig mobilisering mod de fordummende medier. Dette følges op af, at "[p]å sigt skaber tornerosesøvnen et samfundssløvsind, som gør det vanskeligt at indse og løse problemer i tide... Taberen er demokratiet".

"Lotte Hansen - Og spin" er først og fremmest en beretning om en personlig oplevelse af begrebet spin gennem hovedpersonens egen karriere og tolkning af mediebegivenheder. Selvom hun trækker på teoretikere som Jürgen Habermas og Niklas Luhmann, er det ikke et akademisk bidrag, hun her leverer. Til gengæld er det en underholdende beretning, som absolut ikke er uden værdi for en fagligt udenforstående, der ønsker et kig ind i det politiske spil og se, hvad der gemmer sig bag det mystificerede spin-begreb uden at blive slået omkuld af uoverstigelige fagtermer.Til toppen