I denne artikel undersøges det ved hjælp af et sammenlignende casestudie af fem danske kommuner, hvordan krisen og den strammere statslige styring af kommunernes økonomi har bidraget til administrative organisationsforandringer i kommunerne. Der argumenteres for, at krisen og sanktionslovgivningen skabte et politisk forandringsvindue i de kommuner, som havde svag udgiftsstyring, og at den samtidig skabte et økonomisk pres, som førte til besparelser på administrative lederstillinger. Begge mekanismer bidrog til en udvikling hen mod en ”koncernmodel”, som tilgodeser tværgående prioriteringer og central ressourcestyring. Ifølge undersøgelsen genfindes den overordnede koncernorganisering i organiseringen af det kommunale skolevæsen. Her indebærer den blandt andet, at skoleområdet fusioneres med tilgrænsende områder, og at fagchefen indgår i topledelsen, hvor
han/hun socialiseres i rollen som varetager af helhedens interesser.