I denne rapport undersøger vi deskriptivt valgdeltagelsen ved Europa-Parlamentsvalget (EP-valget) i 2014. I rapportens kapitel 1 diskuteres de generelle træk ved EP-valget i 2014 i et valgdeltagelsesperspektiv. EP-valg er den type landsdækkende politiske valg, hvor valgdeltagelsen traditionelt er lavest. Valgdeltagelsen på 56,3 procent ved valget i 2014 var dog høj sammenlignet med tidligere EP-valg og i et europæisk perspektiv. Den høje deltagelse i et historisk perspektiv kan skyldes, at emnerne til 2014-valget i højere grad end normalt relaterede EU-politikken direkte til politikområder, som var nærværende for mange vælgere. Det gjaldt fx diskussionen om velfærdsturisme, debatten om social dumping og diskussionen om grænseoverskridende kriminalitet, som var de vigstige emner for vælgerne ifølge meningsmålinger (Albæk 2014). En anden forklaring kan være den samtidige afstemning om patentdomstolen, der kan have trukket enkelte op af sofaen. En tredje mulighed er, at nogle af de ekstra vælgere, der stemte ved Kommunalvalget 2013, lod deres nye stemmeengagement fortsætte til EP-valget 2014.

Valgdeltagelsen opdelt på forskellige demografiske grupper analyseres i kapitel 2. Rapporten viser, at der generelt er større forskelle mellem gruppernes valgdeltagelse – i hvert fald i relative termer – ved EP-valget i 2014 sammenlignet med kommunalvalget i 2013. Det er ikke nogen overraskelse, da det er velkendt, at de ressourcesvage grupper falder fra først, når den generelle valgdeltagelse falder (Lijphart 1997; Persson et al. 2013).

Kapitel 2 viser, at unge (19-21 årige: 39,4 procent) stemte ca. 30 procentpoint mindre end de midaldrende (60-69 årige: 69,0 procent), omend de 18 årige (49,4 procent) havde højere valgdeltagelse end de lidt ældre. Der kan kun spores en lille forskel i kvindernes favør på 0,8 procentpoint, omend kvinderne blandt den unge generation stemmer noget mere (ca. 5 procentpoint) end mændene. I forhold til uddannelse finder rapporten en meget markant forskel. Personer med grunduddannelse har en valgdeltagelse på kun 43,8 procent mod hele 78,7 procent for dem med lang videregående uddannelse. Personer med lang videregående uddannelse stemte næsten lige så hyppigt til EP-valget som ved det foregående kommunalvalg, hvorimod alle andre grupper stemte markant mindre. Der var også betydelige uligheder på indkomst og tilknytning til arbejdsmarkedet. Eksempelvis stemte 26,9 procent af personerne på kontanthjælp, mens 73,5 procent af personerne med en personlig indkomst på over en million kroner stemte.

En gruppe, der har været særligt fokus på i tidligere undersøgelser af valgdeltagelsen grundet deres lave og faldende valgdeltagelse, er nydanskere. Også ved EP-valget i 2014 var denne gruppes deltagelse lav. Kun 23,0 procent af de ikke-vestlige nydanskere stemte mod 57,8 procent af de etniske danskere. Denne forskel er større, end vi har set ved tidligere valg. Tager vi den største gruppe af nydanskere, tyrkere, som til kommunalvalg har en relativ høj valgdeltagelse, stemte kun 17,1 procent. Valgdeltagelsen var til gengæld høj blandt indvandrere fra vestlige lande såsom Sverige og Tyskland, men dette kan i nogen grad hænge sammen med teknikaliteter i forhold til, hvordan disse borgere bliver registreret på valglisterne til EP-valg.