Post-national Citizenship in Europe: The EU as a Welfare Rights Generator?

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningfagfællebedømt

Standard

Post-national Citizenship in Europe : The EU as a Welfare Rights Generator? / Wind, Marlene.

I: Columbia Journal of European Law, Bind 15, Nr. 2, 2009, s. 239-264.

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningfagfællebedømt

Harvard

Wind, M 2009, 'Post-national Citizenship in Europe: The EU as a Welfare Rights Generator?', Columbia Journal of European Law, bind 15, nr. 2, s. 239-264.

APA

Wind, M. (2009). Post-national Citizenship in Europe: The EU as a Welfare Rights Generator? Columbia Journal of European Law, 15(2), 239-264.

Vancouver

Wind M. Post-national Citizenship in Europe: The EU as a Welfare Rights Generator? Columbia Journal of European Law. 2009;15(2):239-264.

Author

Wind, Marlene. / Post-national Citizenship in Europe : The EU as a Welfare Rights Generator?. I: Columbia Journal of European Law. 2009 ; Bind 15, Nr. 2. s. 239-264.

Bibtex

@article{986709e00d8311de8478000ea68e967b,
title = "Post-national Citizenship in Europe: The EU as a Welfare Rights Generator?",
abstract = "Som et resultat af udviklingen i den Europ{\ae}iske Union har regeringerne ikke l{\ae}ngere eksklusiv kontrol over hvem der kan arbejde og opholde sig p{\aa} deres territorier. Heller ikke over hvem, der kan f{\aa} de social velf{\ae}rdsydelser, der normalt er {\o}rem{\ae}rket til statsborgere. EF-domstolen har de seneste {\aa}r fortolket Unionsborgerskabet s{\aa}dan, at alle borgere har adgang til ydelser som traditionalt har v{\ae}ret forbeholdt arbejdstagere under EU's regler om fri bev{\ae}gelighed. I f{\o}lge EF-domstolen eksisterer der nu s{\aa} megen 'finansiel solidaritet' mellem EU's medlemslande, at borgere fra andre EU lande kan f{\aa} adgang til universelle velf{\ae}rdsydelser i v{\ae}rtslandet. Det meget omdiskuterede Unionsborgerskabsb vedtaget med Maastricht-traktaten har s{\aa}ledes gradvist f{\aa}et noget af den substans, som mange h{\aa}bede p{\aa}. Dette betyder at forbindelsen mellem territorium, medborgerskab og national solidaritet som traditionelt har karakteriseret det klassiske statsborgerskabsbegreb er under forandring. En foranding, der gradvist g{\o}r statsborgerkab i Europa til et post-nationalt f{\ae}nomen. Ved at tr{\ae}kke p{\aa} s{\aa}vel politologiske som retsvidenskabelige indsigter analyserer denne artikel hvordan denne transformations har fundet sted. Artiklen demonstrerer at Unionsborgerskabsbegrebet har udviklet sig fra retorik til at blive et af EU's mest grundl{\ae}ggende principper.",
author = "Marlene Wind",
year = "2009",
language = "English",
volume = "15",
pages = "239--264",
journal = "Columbia Journal of European Law",
issn = "1076-6715",
publisher = "TheSheridan Press",
number = "2",

}

RIS

TY - JOUR

T1 - Post-national Citizenship in Europe

T2 - The EU as a Welfare Rights Generator?

AU - Wind, Marlene

PY - 2009

Y1 - 2009

N2 - Som et resultat af udviklingen i den Europæiske Union har regeringerne ikke længere eksklusiv kontrol over hvem der kan arbejde og opholde sig på deres territorier. Heller ikke over hvem, der kan få de social velfærdsydelser, der normalt er øremærket til statsborgere. EF-domstolen har de seneste år fortolket Unionsborgerskabet sådan, at alle borgere har adgang til ydelser som traditionalt har været forbeholdt arbejdstagere under EU's regler om fri bevægelighed. I følge EF-domstolen eksisterer der nu så megen 'finansiel solidaritet' mellem EU's medlemslande, at borgere fra andre EU lande kan få adgang til universelle velfærdsydelser i værtslandet. Det meget omdiskuterede Unionsborgerskabsb vedtaget med Maastricht-traktaten har således gradvist fået noget af den substans, som mange håbede på. Dette betyder at forbindelsen mellem territorium, medborgerskab og national solidaritet som traditionelt har karakteriseret det klassiske statsborgerskabsbegreb er under forandring. En foranding, der gradvist gør statsborgerkab i Europa til et post-nationalt fænomen. Ved at trække på såvel politologiske som retsvidenskabelige indsigter analyserer denne artikel hvordan denne transformations har fundet sted. Artiklen demonstrerer at Unionsborgerskabsbegrebet har udviklet sig fra retorik til at blive et af EU's mest grundlæggende principper.

AB - Som et resultat af udviklingen i den Europæiske Union har regeringerne ikke længere eksklusiv kontrol over hvem der kan arbejde og opholde sig på deres territorier. Heller ikke over hvem, der kan få de social velfærdsydelser, der normalt er øremærket til statsborgere. EF-domstolen har de seneste år fortolket Unionsborgerskabet sådan, at alle borgere har adgang til ydelser som traditionalt har været forbeholdt arbejdstagere under EU's regler om fri bevægelighed. I følge EF-domstolen eksisterer der nu så megen 'finansiel solidaritet' mellem EU's medlemslande, at borgere fra andre EU lande kan få adgang til universelle velfærdsydelser i værtslandet. Det meget omdiskuterede Unionsborgerskabsb vedtaget med Maastricht-traktaten har således gradvist fået noget af den substans, som mange håbede på. Dette betyder at forbindelsen mellem territorium, medborgerskab og national solidaritet som traditionelt har karakteriseret det klassiske statsborgerskabsbegreb er under forandring. En foranding, der gradvist gør statsborgerkab i Europa til et post-nationalt fænomen. Ved at trække på såvel politologiske som retsvidenskabelige indsigter analyserer denne artikel hvordan denne transformations har fundet sted. Artiklen demonstrerer at Unionsborgerskabsbegrebet har udviklet sig fra retorik til at blive et af EU's mest grundlæggende principper.

M3 - Journal article

VL - 15

SP - 239

EP - 264

JO - Columbia Journal of European Law

JF - Columbia Journal of European Law

SN - 1076-6715

IS - 2

ER -

ID: 11200765