Debatmøde: Sammenhængende styring på socialområdet

Siden starten af 1990’erne har det været en socialpolitisk målsætning at styrke effekten af den sociale indsats. Pædagoger, psykologer, socialrådgivere og social- og sundhedsassistenter er mange steder blevet omorganiseret for at skabe klarere målsætninger. Udviklingen har imidlertid også medført en række veldokumenterede problemer. 

I mange år har det sociale område været tænkt og styret ud fra (erhvervs)økonomiske antagelser om effekt og kvalitet. Fokus har været på identifikation af generelle styrings- og ledelsesredskaber, og udfordringer på området har været reduceret til implementeringsproblemer. 

Vinklen har med andre ord været politisk-administrativ snarere end socialfaglig. Der er i mindre grad taget højde for eksempelvis resultater fra socialpsykologisk og psykoterapeutisk forskning, som peger på socialfaglige virkningssammenhænge. 

Samtidig er mange fagprofessionelle og ledere af fagprofessionelle sat under pres, fordi den offentlige styringstænkning ofte prioriterer kortsigtede mål fremfor en holdbar investering i borgerens livskvalitet. I den tænkning har der også været en sektoropdeling med adskilte fagligheder, dog under opbrud, men hvor man ikke i tilstrækkelig grad har trukket på den tværgående koordination mellem f.eks. social-, beskæftigelses- og sundhedsområdet, eller aktiveret borgeren selv, familien og lokalsamfundet. 

Ovenstående rejser blandt andet spørgsmålet: Hvordan kan man ledelsesmæssigt og styringsmæssigt bedre kan understøtte, hvad der virker på det sociale område? Hvordan kan man udvikle nye styringsformer, der integrerer fleksible og ikke-standardiserede løsninger, som skaber mulighed for et bedre videnssamarbejde i den enkelte velfærdsorganisation/kommune?

Nærværende temamøde i FORUM handler om styring og ledelse af socialfaglig kvalitet på det sociale område.  

PROGRAM OG OPLÆGSHOLDERE:

  1. Introduktion til temamøde ved Vibeke Normann Andersen, direktør, Socialt Udviklingscenter og Marie Østergaard Møller, lektor, Aalborg Universitet: ”Præmisser i Socialpolitikken og det lokale ledelsesrum – muligheder for kvalificering af styring, ledelse og det faglige skøn?

Manchet: Hvad skal der til for, at den socialpolitiske tænkning og lovgivning bedre kan understøtte, hvad der gavner borgerne på det sociale område, herunder ledernes kompetence til at understøtte medarbejdernes evne og motivation til at skabe værdi for borgerne? Måske kræves et fokusskift fra centralistisk program- og metodetænkning til en styringstænkning, der tager udgangspunkt i de lokalsamfund, hvor mennesker/borgerne rent faktisk bor og lever. Randers kommune har erfaring med at gennemføre et sådant fokusskifte og insistere på at basere sin ledelse og styring på bedre og mere viden om, hvad der virker i konkrete, lokale kontekster. 

  1. Ann Hermansen, Familiechef, Randers Kommune: ”Indsatskvalitet i arbejdet med udsatte børn og familier i Familiecentret i Randers”

Manchet: Familiecentret i Randers har de sidste syv år arbejdet systematisk med at koble styring og ledelse bedre til deres udvikling af professionel praksis i arbejdet med udsatte børn og familier. Man har fra ledelsens side ønsket at udvikle et styringsredskab, der kunne understøtte medarbejdernes arbejde med udsatte børn og familier, som er bedre forankret i byens lokale forudsætninger for socialt arbejde, fremfor i generelle, abstrakte politisk-administrative retningslinjer for korrekt indsatsdokumentation.  

  1. Simon Østergaard Møller, Leder af Metodecentret, Region Midt: ”Udvikling af principper for socialfagligt arbejde -metodeudvikling, videns- og indsatsopsamling”

Manchet: Den professionelle spiller en afgørende rolle i at kontekstualisere velfærdsindsatserne, og i at skabe grundlag for et samarbejde med borgeren, der sikrer, at sociale indsatser fungerer rigtigt. Men den professionelle kan ikke gøre dette alene. Det stiller krav til de velfærdsproducerende organisationer at understøtte det professionelle arbejde og det kræver opmærksom faglig ledelse og styring at skabe de bedst mulige rammer for tilrettelæggelsen af virksomme indsatser.

  1. Helle Støve, Formand for Børne- og Kulturchefforeningens børne- og familienetværk, samt Børne- og familiechef i Favrskov Kommune:

Manchet: Temaet for Børne- og Kulturchefforeningens (BKF) årsmøde har været ”Ledelse af kvalitet”. Men hvad er kvalitet, og hvad er god ledelse af kvalitet set fra et direktions- og chefperspektiv. BKF er optaget af, at der er en passende balance mellem styring og egen/kommunalt fagligt råderum på børne- og familieområdet. Børne- og familieområdet har stor politisk bevågenhed, der betyder, at området kan opleves som detailstyret via lovgivningen, hyrdebreve mv. Med udgangspunkt i BKFs tema om ”Ledelse af kvalitet” vil der komme et perspektiv på den passende balance mellem styringslogikken og den (social)faglige logik.