Benjamin Ask Popp-Madsen forsvarer sin ph.d.-afhandling – Københavns Universitet

Institut for Statskundskab > Institutkalender > Benjamin Ask Popp-Mads...

Benjamin Ask Popp-Madsen forsvarer sin ph.d.-afhandling

Benjamin Ask Popp-MadsenKandidat

Benjamin Ask Popp-Madsen

Titel

"Between Form and Formlessness: Thinking Council Democracy with Cornelius Castoriadis, Hannah Arendt and Claude Lefort". 
 
Afhandlingen kan købes som e-bog via Academic books

Tid og sted

Tirsdag den 12. juni 2018 kl. 14.00 på Københavns Universitet, Center for Sundhed og Samfund, Institut for Statskundskab, Øster Farimagsgade 5, 1353 København K., lokale 4.2.26. Af hensyn til kandidaten lukkes dørene præcis kl. 14.00.

Bedømmelsesudvalg

  • Lektor Anders Berg-Sørensen, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet (formand)
     
  • Dr Andrew Schaap, University of Exeter, UK
     
  • Dr Lasse Thomassen, School of Politics and International Relations, Queen Mary, University of London, UK

Resumé

Denne ph.d.-afhandling omhandler de historiske erfaringer med rådssystemet i Europa i det 20. århundrede samt dets teoretiske fortolkninger primært i Cornelius Castoriadis’, Hannah Arendts og Claude Leforts politiske tænkning. Afhandlingen argumenterer for, at rådssystemet kan forstås som en kombination af konstituerende, forfatningsgivende magt og konstitueret, politisk form. I denne forståelse har rådssystemet således et sigte, hvor revolutionær, konstituerende magt forsøges institutionaliseret og formaliseret. På baggrund af dybtgående analyser af Castoriadis, Arendt og Lefort udvikles begrebet om ’den demokratiske undtagelsestilstand’, hvilket bidrager til en ny teori om rådsdemokrati. Denne demokratiske undtagelsestilstand er ikke en lovløs, normløs og strukturløs tilstand, hvilket ekstraordinær, forfatningsskabende politik ofte bliver kritiseret for at være. I stedet etableres der i den demokratiske undtagelsestilstand politiske institutioner og strukturer immanent, med det formål at institutionalisere den konstituerende magt, så den kan overleve revolutionen og blive en del af det normale politiske liv.

Afhandlingen argumenterer for en forståelse af rådsdemokrati, og demokrati generelt, i dette skæringspunkt mellem konstituerende formløshed og konstitueret form. Modsat radikal demokratiteori, der konceptualiserer demokrati som primært anti-institutionelt og omstyrtende, pointerer denne opfattelse af rådsdemokratiet behovet for også at tænke demokrati institutionelt og formelt. Modsat liberal demokratiteori, der primært forstår demokrati som en institutionel form med fokus på stemmeafgivelse, repræsentation og proceduralisme, repræsenterer det rådsdemokratiske ideal en demokratiopfattelse funderet på folkets revolutionære, konstituerende og formgivende kapacitet. Afhandlingen bidrager således med ny viden om rådssystemet og dets primære teoretikere, nye fortolkninger af Castoriadis’, Arendts og Leforts politiske teori samt nye perspektiver på revolutionær politik og folkets konstituerende magt.