Ioannis Rigkos-Zitthen forsvarer sin ph.d.-afhandling ved Institut for Statskundskab

Ph.d.-forsvar

Kandidat

Ioannis Rigkos-Zitthen

Titel

"Commoning in the Anthropocene. Responding to large-scale mining through practices of collective care. The case of Skouries, Halkidiki, Greece".

Afhandlingen

Afhandlingen bliver publiceret som e-bog. Den vil kunne købes gennem Academic Books. Derudover kan afhandlingen lånes via Det Kongelige bibliotek.

Tid og sted

Fredag den 2. september 2022 kl. 09:00 på Københavns Universitet, Center for Sundhed og Samfund, lokale 1.1.18. Af hensyn til kandidaten lukkes dørene præcis kl. 09:00.

Forsvaret vil også være tilgængeligt på Zoom.

Bedømmelsesudvalg

  • Professor Michele Betsill, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet (forperson)
     
  • Senior Lecturer Meg Sherval, University of Newcastle (online via Zoom)
     
  • Associate Professor Alexandros Kioupkiolis, Aristotle University of Thessaloniki

Resumé

Ph.d.-afhandlingen, Responding to large-scale mining through practices of collective care, har til formål at gentænke demokratiets rolle i en ny geologisk epoke karakteriseret ved katastrofale økologiske og sociale kriser, som menneskeheden anses for at være ansvarlig for. Afhandlingens hovedspørgsmål omhandler, hvordan vi løser antropocæn-relaterede problemer samtidig med, at vi beriger demokrati. Afhandlingen inviterer os til at tænke over nye former for kollektiv omsorg – kaldet “commoning as practices of collective care” - som en måde hvorpå vi kan forny demokrati. Dette nye teoretiske udgangspunkt er udformet igennem feltarbejde udført i et lokalsamfund i det nord-østlige Grækenland (Skouries i Halkidiki). Her udfordres den demokratisk politiske dagsorden af omfattende ekstraktivisme, et antropocæn-relateret problem. Ved at udforske de teoretiske koncepter gennem feltarbejde søges der at afdække en alternativ situeret viden om ”commoning” og denne kollektive omsorgs relation til demokratisk politik. Formålet med denne bestræbelse er at tage den antropocæne epokes rodede og komplekse karakter alvorligt. Det overordnede argument er, at for at berige demokratisk politik i den antropocæne epoke, skal vi være opmærksomme på værdisystemer og forskellige ”agencies” og derfra tilskynde til former for kollektiv omsorg, der modstår og undergraver former for væren og omsorg, der er optaget af økonomisk vækst.