Marc Jacobsen forsvarer sin ph.d.-afhandling ved Institut for Statskundskab

Marc JacobsenKandidat

Marc Jacobsen

Titel

"Arctic identity interactions: Reconfiguring dependency in Greenland’s and Denmark’s foreign policies". 
Afhandlingen kan købes som e-bog via Academic books

Tid og sted

Onsdag den 27. november 2019 kl. 14.00 på Københavns Universitet, Center for Sundhed og Samfund, Institut for Statskundskab, Øster Farimagsgade 5, 1353 København K., lokale 4.2.26. Af hensyn til kandidaten lukkes dørene præcis kl. 14.00.

Bedømmelsesudvalg

  • Seniorforsker Kristian Søby Kristensen, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet (formand)
     
  • Instituttdirektør, NOVA, Iver Neumann, Oslo, Norway
     
  • Professor Elana Wilson Rowe, NUPI, Norwegian Institute of International Affairs, Norway

Resumé

Donald Trumps idé om at købe Grønland indkapsler, hvordan den øgede internationale interesse for Arktis bringer nye muligheder og udfordringer for forholdet mellem Danmark og Grønland, samt for deres fælles og respektive roller i international politik. Denne ph.d.-afhandling undersøger, hvordan udenrigspolitiske repræsentanter for de to lande bruger den arktiske opmærksomhed til at positionere Grønland og Danmark internationalt – sammen såvel som hver for sig. Da Danmarks status som en arktisk stat afhænger af Grønlands geografiske placering og fortsatte medlemskab af Rigsfællesskabet, er det interessant at analysere, hvordan denne rekonfigurerede afhængighed giver Grønlands repræsentanter en ’arktisk fordel’. En fordel, som bliver brugt til at styrke Grønlands udenrigspolitiske autonomi og til at gøre det postkoloniale forhold mere ligeværdigt.

Hvordan Grønlands og Danmarks udenrigspolitiske repræsentanter (inter)agerer i diskursive arktiske kontekster, bliver undersøgt i fem forskellige artikler. Disse fokuserer på diskurs og praksis inden for Arktisk Råd, på cirkumpolære konferencer og på konkrete tri- og bilaterale relationer, men også på, hvordan potentielle mineprojekter og spørgsmål om bæredygtighed aktiverer postkoloniale nuancer om, hvem der til syvende og sidst har retten til at bestemme. Som sådan bidrager alle artiklerne til en bedre forståelse af Grønlands og Danmarks arktiske anliggender, mens nogle af dem også er del af andre akademiske fremskridt, som bl.a. bidrager med nye teoretisk funderede perspektiver på sikkerhedsudviklingerne i Arktis og tilføjer nye forståelser af, hvordan bæredygtighedsbegrebet bliver brugt politisk i Arktis.