Marina Lambert forsvarer sin ph.d.-afhandling ved Institut for Statskundskab

Kandidat

Marina Lambert

Titel

"Institutional practices of European identity construction in crisis".

Afhandlingen

Afhandlingen bliver publiceret som e-bog. Den vil kunne købes gennem Academic Books. Derudover kan afhandlingen lånes via Det Kongelige bibliotek.

Tid og sted

Mandag den 3. oktober 2022 kl. 14:00 på Københavns Universitet, Center for Sundhed og Samfund, Institut for Statskundskab, Øster Farimagsgade 5, lokale 4.2.26. Af hensyn til kandidaten lukkes dørene præcis kl. 14:00.

Bedømmelsesudvalg

• Professor Maja Zehfuss, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet (forperson)
   
• Professor Vincenzo Della Sala, University of Trento
   
• Lektor Christoffer Leiding Kølvraa, Aarhus Universitet

Resumé

Denne afhandling bidrager til studiet af europæisk identitet ved at analysere institutionel praksis for europæisk identitetsdannelse i krisetider med afsæt i fire cases: 1) narrativerne om europæisk integration, 2) institutionelle konceptualiseringer af europæisk identitet, 3) europæiske identitetsfremmende praksisser og 4) Euromajdan.

Studiet benytter sig af psykoanalyse, narrativ- og affektteori samtidigt med at anvende en blanding af interviews, narrativ og dokument analyse. Afhandlingen argumenterer for, at de institutionelle praksisser for europæisk identitetsdannelse i krisetider afhænger kraftigt af at fremavle den affektive kraft (evt. potentiale) der underbygger kollektive identiteter, og at de lader til at have været designet til at fremtvinge offentlig støtte ved at tilskynde følelser og forstærke affektive engagementer gennem ubevidste mekanismer, der er indbygget i identifikationsprocesserne.

Afhandlingen finder frem til at: a) de analyserede institutionelle praksisser afspejler en hensigt om at skabe et fordrende narrativ for europæisk integration, egnet til at virke i Europas politiske myter og sådan bidrage til at fremme europæisk identitet; b) et blikskifte har flyttet et fokus på at fremme europæisk identitet gennem en delibererende offentligheders støtte til europæisk integration over til et fokus på at ramme en balance hvor de affektive dimensioner af identitetsdannende processer bliver anerkendt og anvendt strategisk for at fremme den politiske dagsorden om at udbrede en europæisk identitet til offentligheden; c) selvom de europæiske identitetsfremmende praksisser er mangfoldige og flydende, er der en øget vigtighed af den institutionelle brug af politiske følelser med henblik på at promovere europæisk identitet til offentligheden; d) institutionelle narrativer i europæisk integration er brugt til at frembringe politisk legitimitet og offentlig støtte og bruger et sæt af identitetsbundne psykologiske mekanismer vedtaget ubevidst af samfund i krisetider.