Priya Dershini Parmalingam forsvarer sin ph.d.-afhandling ved Institut for Statskundskab

Priya Dershini ParmalingamKandidat

Priya Dershini Parmalingam

Titel

"Why litigate? The role of political, bureaucratic and strategic incentives on recourse to trade litigation: Comparing the experiences of Indonesia, Malaysia, Singapore and Thailand in the WTO Dispute Settlement Mechanism". 
Afhandlingen kan købes som e-bog via Academic books

Tid og sted

Onsdag den 13. november 2019 kl. 14.00 på Københavns Universitet, Center for Sundhed og Samfund, Institut for Statskundskab, Øster Farimagsgade 5, 1353 København K., lokale 4.2.26. Af hensyn til kandidaten lukkes dørene præcis kl. 14.00.

Bedømmelsesudvalg

  • Associate professor Jens Ladefoged Mortensen, Department of Political Science, University of Copenhagen (chair)
     
  • Professor Ari Kokko, Copenhagen Business School, Denmark
     
  • Professor Anders Uhlin, Lund University, Sweden

Resumé

I denne afhandling forklarer jeg systematisk hvorfor nogle Sydøst-Asiatiske lande aktivt har bragt handelstvister for WTO's domstolssystem for handelsttvister (DSM), mens andre har undladet at gå denne vej. Mere specifikt redegør jeg for de observerede mønstre i initieringen af tvister i systemet, ved at kigge på fire ASEAN lande - Singapore, Malaysia, Indonesien og Thailand - som cases. Selvom Singapore og Malaysia var meget hurgtige til at anvende DSM'en, så har de kun initieret en tvist hver hos DSM siden 1995, i modsætning til Indonesien og Thailand, som har været betydeligt mere aktive og har fremsendt henholdsvis 11 og 14 tvister til WTO over den samme tidsperiode.

Byggende på den eksisterende literatur - specielt på nylige resultater om den politiske effekt af at initiere WTO tvister - så præsenterer jeg min egen teoretiske model for at forklare de meget forskellige anvendelsesgrader af WTO DSM'en. Mit centrale argument, baseret på min empiri, er at selvom fundamentale økonomiske forhold betyder noget, så har specifikke relationer og netværk imellem firmaer, politikere og bureaukrater, som er opstået som følge af de respektive politiske forhold i de fire lande, skabt incitamenter der har skubbet nationale beslutningstagere tættere eller længere væk fra anvendelsen af WTO DSM'en. I min analyse bruger jeg nye empiriske data som jeg har samlet, der inkluderer interview med 19 embedsmænd og internationale handelseksperter, de fleste af dem med direkte involvering i en eller flere WTO tvister.

Igennem min dybdegående analyse af hvert land, har jeg også identificeret faktorer der sandsynligvis har opmuntret eller afskrækket de fire lande fra at bringe handelstvister til WTO DSM'en. Disse inkluderer følgende: Den centrale rolle som transnationale virksomheder har i at instigere tvister; regeringens og den nationale elite indenfor handelspolitik's præferencer; strategiske motiver som har tilskyndet beslutningstagere til at fremføre tvister med selv en meget lav mulig gevinst ved DSM'en; de fire landes anvendelse af differentierede strategier når det kommer til håndteringen af forskellige
samhandelspartnere; og hvordan de forskellige udfordringer - fra håndhævelse af domme til frygt for gengældelse og juridiske kapacitet - har formet tendensen til at bringe tvister. Som et underordnet bidrag, har jeg også udviklet en selvstændig kvantitativ model, baseret på eksisterende prædiktive modeller af deltagelse i DSM'en. Modellen bekræfter at Singapore og Malaysia underanvender DSM'en, mens Indonesien og Thailand har fremsendt flere tvister til WTO end hvad man kunne forvente. Jeg gennemgår også den observede udvikling i hvert enkelt lands tilgang til anvendelsen af WTO DSM'en siden 1995.