20. oktober 2021

Nyt projekt kortlægger ulovlig minedrift og global miljøkriminalitet

Bevilling

Med små 12 mio. kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond vil forskere fra Københavns Universitet undersøge, hvordan mineraler bliver ulovligt udvundet i Ghana, ender i teknologiske produkter for siden at blive dumpet som affald samme sted.

Agbogbloshie i Ghanas hovedstad Accra. Foto: Muntaka Chasant.
En af verdens største lossepladser for elektronisk affald: Agbogbloshie i Ghanas hovedstad Accra, hvor illegalt indført elektronikaffald bliver behandlet i det fri. Foto: Muntaka Chasant (CC BY-SA 4.0).

Miljøkriminalitet er én af de mest profitable og hurtigst voksende former for international organiseret kriminalitet. Alligevel kender vi kun lidt til de lokale og globale kræfter og strukturer, der understøtter den.

Nu vil forskere fra Københavns Universitet med fokus på Ghana undersøge, hvem der profiterer af forurening og udnyttelse af økosystemer, og hvordan ikke-reguleret eller illegal minedrift underminerer miljøet og udfordrer den grønne omstilling.

Det sker i projektet ’Environmental Crime and Illegal Ecologies (ILLECO)’, der med professor Henrik Vigh fra Institut for Antropologi i spidsen har modtaget 11,9 mio. kroner fra Danmarks Frie Forskningsfonds særlige pulje for grøn omstilling.

Projektet skal fra august 2022 og fire år frem undersøge irregulær minedrift i Ghana, som er hjemsted for en af verdens største uregulerede mineraludvindingsindustrier. Det sker ved følge mineralernes livscyklus fra deres udvinding, udsmugling og anvendelse i produkter som batterier og mikrochips, til mange af dem vender tilbage til Ghana som elektronisk affald.

Ifølge Henrik Vigh er denne form for international miljøkriminalitet et både overset og underbelyst område, selv om den arbejder mod grøn omstilling og bæredygtighed.

”På grund af stigende efterspørgsel fra bl.a. grønne teknologier, bliver mineraler som guld, sølv, mangan, bauxit og litium i stigende grad udvundet på irregulær vis, hvilket i sig selv er paradoksalt. Vi har derfor brug for langt mere viden om, hvordan mineralerne i praksis bliver udvundet, udsmuglet, handlet og senere deponeret, og hvordan det udfordrer grøn omstilling. Med Ghana som case vil vi kortlægge dette kredsløb og analysere den bagvedliggende organisation og de politisk-juridiske rammer for trafikken,” forklarer Henrik Vigh.

Det sker fra flere vinkler med afsæt i antropologi, etnografi, økonomi og jura, hvor flere forskere bidrager:

  • Tre delprojekter undersøger gennem bl.a. etnografiske feltstudier i Ghana den irregulære minedrift, mineralernes distribution internationalt og deres efterfølgende dumpning som elektronisk affald tilbage i Ghana. Adjunkt Humphrey A. Asamoah fra Institut for Statskundskab og Henrik Vigh er hovedansvarlige for forskellige dele af denne kortlægning.
  • Et fjerde og femte delprojekt har fokus på henholdsvis den ulovlige trafiks bagvedliggende økonomiske organisering og en række politisk-juridiske analyser af reguleringen på området – eller manglen på samme. For de to delprojekter står lektor Pablo Selaya fra Økonomisk Institut og professor MSO Thomas Gammeltoft-Hansen fra Det Juridiske Fakultet.

Endelig er George M. Bob-Milliar fra Kwame Nkrumah University of Science and Technology i Ghana knyttet til projektet, der også involverer forskere fra universiteterne i Oslo og Melbourne samt Harvard i rådgivende funktioner.

Styrket indsats mod miljøkriminalitet

Henrik Vigh forventer, at projektet over de kommende år vil kaste nyt lys over global miljøkriminalitet og i sidste ende være med til at sikre en mere effektiv regulering lokalt og internationalt.

Ved at undersøge relationen mellem det globale og det lokale kommer vi til at kunne anvise, hvor den eksisterende lovgivningen skal styrkes og hvor nye reguleringer skal til.”

Henrik Vigh

Han peger på, at miljøkriminalitet ofte er et gråzone-område, hvor det lovlige og ulovlige sammenblandes.

”For at løse problemerne omkring den type kriminalitet bliver vi nødt til at undersøge, hvordan loven omgås og omfortolkes, hvor og hvornår myndigheder vender det blinde øje til, og hvilke huller der er i den internationale lovgivning. Ved at undersøge relationen mellem det globale og det lokale kommer vi til at kunne anvise, hvor den eksisterende lovgivningen skal styrkes og hvor nye reguleringer skal til,” siger Henrik Vigh.

Samtidig lægger han vægt på, at projektet undervejs vil række ud til de centrale aktører på området.

Blandt andet vil projektet samarbejde med erhvervsorganisationer inden for minedrift i såvel Ghana som på internationalt plan, ligesom det er ambitionen at indgå et samarbejde med UNODC, United Nations Office on Drugs and Crime.

Kontakt

Professor Henrik Erdman Vigh (PI)
Institut for Antropologi
E-mail: hv@anthro.ku.dk
Telefon: +45 35 32 34 91

Læs også