23. juni 2022

Samarbejdsklima og forfatterskaber på Institut for Statskundskab

Samarbejde

Med en række artikler og senest i et åbent brev har en ph.d.-studerende ved Institut for Statskundskab anklaget to medforskere for at forsøge at stjæle hendes forskning samt anklaget mig og en bred kreds af kolleger og ledelsesrepræsentanter for ikke at have behandlet sagen eller hende korrekt. Jeg kan ikke genkende det billede. Tværtimod har jeg faciliteret, at den ph.d.-studerende har indgået en konkret aftale med sine medforskere om fordeling af forfatterskaber.

Institut for Statskundskab

Af Nina Græger, institutleder, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet

Når samarbejdet mellem kolleger går galt, så er det mit ansvar at håndtere det. Stridigheder omkring forfatterskaber er ikke almindelige, men det sker, at den slags uenigheder opstår. De kan i de fleste tilfælde håndteres på en måde, hvor alle parter er tilfredse med udfaldet. Disse sager bliver sjældent genstand for en offentlig debat. Denne sag er blevet meget offentlig. Selvom jeg hverken kan eller vil behandle interne personaleforhold i pressen, så har jeg alligevel valgt at kommentere denne sag. Det har jeg gjort for at korrigere en påstand og for at kommentere på, hvordan vi arbejder med samarbejdsmiljøet på Institut for Statskundskab.

Ingen har stjålet nogens forskning. Aftalerne mellem de tre forskere er kommet efter en række møder og dialoger, jeg som institutleder har afholdt med forskerne siden sommeren 2021, hvor de første gang henvendte sig til mig om deres samarbejdsvanskeligheder.

Nina Græger, institutleder

Ingen af de involverede forskere har valgt at bruge den formelle kanal, vi på Københavns Universitet har til at håndtere anklager om forfatterskab og anden videnskabelig uredelighed; Praksisudvalget. I stedet har jeg taget initiativ til, at de pågældende forskere juni 2021 og januar 2022 tydeligt aftalte, hvordan de skulle fordele forfatterskaber mellem hinanden. De aftaler er efterlevet. Ingen har således stjålet nogens forskning. Aftalerne mellem de tre forskere er kommet efter en række møder og dialoger, jeg som institutleder har afholdt med forskerne siden sommeren 2021, hvor de første gang henvendte sig til mig om deres samarbejdsvanskeligheder.

Siden den ph.d.-studerende og forskningslederen og vejlederen i hendes forskningsprojekt i sommeren 2021 rejste problemer om samarbejdsproblemer overfor mig som institutleder på Institut for Statskundskab og min kollega institutleder Bjarke Oxlund fra Institut for Antropologi, har vi som ledelse løbende arbejdet med at forbedre samarbejdet i forskningsgruppen. Som institutleder har jeg endvidere valgt at støtte den ph.d.-studerende med et halvt års forlængelse af hendes ansættelse, så hun kan færdiggøre sin ph.d.

Det gode samarbejde mellem de ansatte på Institut for Statskundskab er vigtigt for mig som institutleder. For at styrke samarbejdsklimaet, har vi på instituttet fastlagt et ’code of conduct’, der sætter rammen for et konstruktivt og inkluderende arbejdsklima. Et vigtigt princip i vores fælles kodeks er, at vi taler med hinanden i en respektfuld tone. Jeg er derfor skuffet over, at en medarbejder offentligt hænger kolleger ud for forhold, der allerede er behandlet internt. Det er efter min opfattelse ikke at efterleve vores fælles ’code of conduct’.

Instituttets ’Code of conduct’ er resultatet af et såkaldt ’Project Dignity’, hvor vi i dybden har drøftet, hvordan vi bl.a. kan håndtere de magtforhold, som uvægerligt er til stede, når ph.d.-studerende indgår i forskningsprojekter med mere seniore forskere. De fælles værdier og principper, som vores ’Code of conduct’ udtrykker, er udviklet i en bred og inddragende proces på tværs af studerende, medarbejdere og ledelse. Endvidere har jeg taget initiativ til, at vi i vores forskermiljø tager spørgsmålet om ph.d.-studerendes rolle og ikke mindst forfatterskaber op til løbende debat.

Code of Conduct for Institut for Statskundskab kan findes her.