Økonomi & Politik

Økonomi & Politik (no. 1, 2024), temanummer om ”Danmarks grønne nationalprodukt”

Der er ikke behov for at kaste det traditionelle mål for den værdiskabelse, der kommer ud af et lands samlede økonomiske aktivitet – Bruttonationalproduktet (BNP) – i skraldespanden. Det er konklusionen i Økonomiministeriets seneste Økonomiske Redegørelse: ”BNP vil fortsat være et helt centralt begreb i forhold til den samfundsøkonomiske udvikling og planlægningen af den økonomiske politik … Andre mål kan være relevante i andre sammenhænge, men de kan ikke tjene som en erstatning for BNP” (Økonomiministeriet, 2023: 49).

Argumentet synes at være; at ”man” er fuldt ud bevidst om de svagheder, der kan knyttes til BNP som et eksakt mål for samfundsøkonomiens udvikling; at det aldrig har været meningen, at BNP skulle være et altomfavnende mål, der tog hensyn til alle mulige forhold af betydning for samfundsøkonomiens udvikling; at alternative mål er meget velkomne som et supplement til BNP; og at BNP, der er baseret på konkrete tal, der kan efterprøves, altid vil stå stærkere end alternative mål, der er baseret på subjektive estimater, der kan misbruges og misfortolkes i en politisk proces. Hertil kommer, at BNP synes at korrelere meget fint med alle mulige andre mål for trivsel, lykke, livskvalitet og livstilfredshed. Det kan angiveligt sluttes heraf, at der intet er vundet ved at ændre på det bestående. Endelig er det en fordel at anvende det klassiske BNP-begreb som et mål for hvor meget et land har produceret i løbet af et år, fordi det netop er denne måde andre lande også opgør samfundsproduktionen, hvilket gør en sammenligning på tværs af kloden mulig.

Mens økonomerne i Økonomiministeriet ikke afviser, at brugen af et grønt BNP kan være relevant i miljøpolitiske og klimapolitiske sammenhænge, er økonomer, der tager afsæt i økologisk økonomi, typisk mere skeptiske. I meget kondenseret form mener økologiske økonomer, at de naturmæssige aspekter af de økonomiske aktiviteter bør være centrale i økonomisk teori. Hertil kommer, at mange økologiske økonomer mener, at priser ikke er et godt udtryk for, hvad noget er værd, og at priser derfor ikke bør danne grundlag for at træffe politiske beslutninger. Det grønne BNP er baseret på den idé, at et stabilt klima, rent vand og ren luft er goder, der kan værdisættes ligesom alle mulige goder, der kan købes i supermarkedet. Mange økologiske økonomer indvender herimod, at den værdisætning, der anvendes, afspejler den eksisterende skæve indkomstfordeling og ikke nødvendigvis opfanger de store og pludselige ændringer i miljøet, der kan indtræffe, når det menneskelige pres på miljøet overskrider et kritisk ”tippepunkt”. De fleste økologiske økonomer mener derfor, at man ikke bør forsøge at værdisætte miljøgoder i kroner og øre og sammenlægge værdien af miljøgoderne med værdien af markedsgoder, som det gøres i det grønne BNP. I stedet mener de, at udviklingen i miljøtilstanden alene bør måles ved brug af rent fysiske indikatorer, og at økonomiens pres på miljøet skal holdes inden for klare fysiske grænser, da man ikke kan kompensere for nedbrydning af naturen ved at øge den materielle produktion. 

Et sted mellem Økonomiministeriets og de kritiske økologiske økonomers syn på det grønne BNP står et forskningsprojekt gennemført af forskere fra universiteterne i København og Aarhus med assistance fra Danmarks Statistik. Deres udgangspunkt er, at det er vigtigt at supplere det traditionelle BNP med et grønt BNP, der tager hensyn til miljøomkostningerne ved de økonomiske aktiviteter og værdien af vigtige miljøgoder, som befolkningen nyder godt af. Et grønt BNP kan efter deres opfattelse hjælpe til at vurdere, om den økonomiske udvikling er miljømæssigt bæredygtig og til at sikre, at miljøhensyn ikke bliver underprioriteret i tilrettelæggelsen af den økonomiske politik. Resultaterne af deres forskning indikerer, at Danmarks grønne BNP – mere præcist kaldet den grønne nettonationalindkomst – ligger systematisk lavere end det traditionelle BNP, bl.a. som følge af luftforurening, vandmiljøforurening, biodiversitetstab og drivhusgasudledninger. I de senere år har Danmarks officielle nettonationalindkomst efter forskernes skøn overvurderet vores grønne nettonationalindkomst med ca. 10 procent. Det er således håbet, at det grønne BNP vil give politikerne et bedre grundlag for at træffe informerede beslutninger, hvor de kan afveje den økonomiske gevinst ved en given politik i forhold til alle mulige former for miljøomkostninger.

I dette temanummer af Økonomi & Politik, der er redigeret af Peter Birch Sørensen er formålet dels at præsentere baggrunden for, hvorfor det er blevet en nødvendighed at udvikle et grønt BNP, dels at specificere, hvad det grønne BNP er, og hvordan dets deleelementer operationaliseres på en måde, så det er praktisk anvendeligt.