Niels Byrjalsen forsvarer sin ph.d.-afhandling ved Institut for Statskundskab

Kandidat

Niels Byrjalsen

Titel

"What trust does. Mechanisms of order production in transatlantic relations".

Afhandlingen

Afhandlingen vil være tilgængelig til gennemsyn på Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek, Gothersgade 140, 1123 København K.

Tid og sted

Mandag 18. marts 2024 klokken 14:00 på Københavns Universitet, Center for Sundhed og Samfund, lokale 2.0.63. Af hensyn til kandidaten lukkes dørene præcis klokken 14:00.

Bedømmelsesudvalg

• Professor Maria Mälksoo (Chair), University of Copenhagen
• Professor Thierry Balzacq, Science Po Paris
• Professor Nicholas J. Wheeler, University of Birmingham

Resumé:

Det anerkendes i stigende grad, at tillid er en vigtig faktor i international politik. Alligevel er vores forståelse af tillidens rolle i udviklingen af internationale ordener fortsat uklar og mangelfuld. Selv om det er almindeligt at antage, at tillid har central betydning, er der for lidt viden om, hvordan tillid påvirker stabilitets- og forandringsprocesser i internationale ordener. Dette grundlæggende problem er særligt væsentligt i forbindelse med det transatlantiske fællesskab, som er kendetegnet ved gentagne kriser, der truer den fælles orden, samt en kompleks sammensætning af magt- og identitetsrelationer.

Denne afhandling undersøger derfor, med det transatlantiske forhold som empirisk omdrejningspunkt, hvordan tillid mellem stater kan påvirke udviklingen af internationale ordener. Konkret udvikler afhandlingen en model, der forklarer, hvordan tillid – konceptualiseret som en type relation med særlige implikationer for staters handlemønstre – former staters kriseinteraktioner og dermed de stabiliseringsprocesser, hvorigennem ordener reproduceres og forandres. Tillid virker gennem fem mekanismer: tillidsbevarelse, identifikation, dynamisk politisering, samarbejde og regulering af magt. Mekanismerne indebærer, at tillidsfulde stater har en tendens til at interagere på måder, der lægger låg på kriser, skaber samhørighed, fremmer legitimitet og åbner for fornyelse af interstatslige relationer gennem ændringer af sociale og politiske praksisser, kollektive identiteter og magtstrukturer. De teoretiske argumenter undersøges og illustreres i forbindelse med tre vigtige episoder i transatlantisk historie: Suezkrisen, Euromissiles-affæren og Irakkrigen.