I disse år drøfter man ofte incitamenter i forhold til politiske reformer. Fra den ene side hedder det, at den slags "virker": Hvis ikke det kan betale sig at arbejde i forhold til at være på overførselsindkomst, vil nogle mennesker fravælge at være jobsøgende. Bliver det omvendt relativt mindre attraktivt at være på dagpenge eller få kontanthjælp, vil flere søge og tage et arbejde. Fra den anden side lyder det, at så rationelt og egennyttigt tænker mennesker slet ikke: Hvis de ikke arbejder, er det simpelthen, fordi der ikke er et job til dem. Hvem har ret?