Videnskabeligt Personale – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Institut for Statskundskab > Ansatte > VIP (Videnskabeligt Pe...

Ole Wæver

Ole Wæver

Centerleder, Professor

Ole Wæver er Professor i International Politik ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, grundlægger af forskningscentrene CAST (Centre for Advanced Security Theory, leder 2008-2013) og CRIC (Forskningscenter for løsning af internationale konflikter, centerleder 2013-). Internationalt er han især kendt for at skabe det sikkerhedsteoretiske begreb ”sikkerhedsliggørelse” (securitization) og som en af ophavsmændene til den såkaldte ”Københavnerskole” inden for forskningen i international politik. Ud over sikkerhedspolitik og konfliktløsning har han i de seneste år arbejdet mest med religion, klimaforandringer og videnskabssociologi. Ole Wæver har deltaget i udredninger og policyrådgivning indenfor sikkerheds- og forsvarspolitik, forskningspolitik og klimapolitik. Han har skrevet og redigeret omkring 25 bøger og udgivet artikler i de førende internationale tidsskrifter. Hovedværkerne er oversat til flere sprog, bl.a. kinesisk. Ole Wæver blev valgt ind i Videnskabernes Selskab i 2007

Primære forskningsområder

a) teorier om international politik (herunder disciplinhistorie og videnskabssociologi), b) sikkerhedsteori inklusiv videreudviklingen af den såkaldte Københavnerskole (sikkerhedsliggørelsesteori), c) begrebshistorie for international politik (særligt begrebet sikkerhed, samt teori og metode til studiet af begrebers historie), d) konfliktteori: sociologiske klassikere og aktuelle konflikter, e) ontologisk sikkerhed, konfliktløsning og ‘(de)securitisation', f) konfliktviden som felt, g) sikkerhedsforskningens historie og videnssociologi, h) klimaforandringer som sikkerhedsproblem, i) religion, sekularisme og sikkerhed, j) talehandlingsteori som politikanalytisk tilgang, k) teori om teori (forskellige teori-typer og teori-forståelser særligt indenfor international politik-disciplinen), l) interdisciplinær sammenligning af metoder til karakterisering af fare, risiko, trussel, katastrofe og usikkerhed, m) global og regional sikkerhed særligt teorien om ‘regionale sikkerhedskomplekser' og empirisk primært Europa men også Sydamerika, Nordamerika, Centralasien og andre dele af det tidligere Sovjetunionen; og især det samlede globale billede af ”en verden af regioner”. Fortsatte forskningsinteresser med mindre aktuel produktionsintensitet: n) nations- og statsbegreber som nøgle til landes overordnede udenrigspolitik - diskursanalyse som teori hertil; empirisk anvendt på Tyskland, o) folkerettens status og fremtidsudsigter, former for verdensorden, p) missilforsvar, rumvåben og afskrækkelsesteori, q) dansk sikkerheds- og forsvarspolitik, r) identitet, samarbejde og transregionalisme i Norden og Østersøområdet, s) det gensidigt konstituerende forhold mellem europæisk integration, identitet og sikkerhed.

ID: 3153