Sociale investeringer

Sociale investeringer er - typisk private - investeringer i sociale indsatser, der samtidigt kan løse sociale problemer på en ny måde.

Sociale investeringer kan være katalysatorer for nytænkende og evidensbaserede sociale indsatser og en ny ramme for langsigtede og helhedsorienterede investeringer med henblik på at forebygge sociale problemer og finde løsninger på eksisterende udfordringer.
 
Det offentlige i Danmark bruger mindst 50 mia. kr. om året på det sociale område og på mange områder er effekten ikke tilfredsstillende. Hvis nytænkning og nye innovative (forebyggelses-)indsatser til borgerne kan hjælpe borgerne til en bedre livssituation og mindre behov for støtte vil der derfor være mange penge at spare på de offentlige budgetter.
 
Erfaringerne med sociale investeringer er begrænset i dansk sammenhæng og resultaterne ikke entydige. I betragtning af de fortsat betydelige udfordringer med komplekse opgaver i den sædvanlige offentlige tilgang taler meget imidlertid for at afprøve metoden systematisk i dansk sammenhæng. Bl.a. Aarhus kommune, Den Sociale Investeringsfond og Den Sociale Kapitalfond er i gang hermed.

FORUM ønsker med dette debatmøde at gøre status på hvad vi ved om sociale investeringer på dansk grund og hvilke muligheder og snubletråde, der gør sig gældende.

Billedet viser de fem oplægsholdere

Vi har derfor bedt en række kapaciteter om at fremlægge deres viden, erfaringer og anbefalinger for en mulig styrkelse af den systematiske afprøvning af sociale investeringer i Danmark. 

  • PhD, konsulent Karsten Bjerre, Komponent

  • Arbejdsmarkeds- og socialdirektør Erik Kaastrup Hansen, Aarhus kommune

  • Socialchef Tina Wahl, Faaborg-Midtfyn kommune

  • Direktør Helle Øbo, Askovfonden 

  • Ledende partner David Dietz, Den sociale Kapitalfond 

Vi har bedt indlederne om i deres indlæg (også) at forholde sig til følgende dilemmaer:

  1. Investeringer vil som udgangspunkt ske i evidensbaserede indsatser - investeringer, hvor der er mulighed for tilbagebetaling med afkast, hvis de ønskede resultater opnås. Men der vil vel også - og særligt i en indledende fase - være brug for at afprøve nye, innovative løsninger, og at modne markedet for sociale effektinvesteringer?

  2. En social effektinvestering i en kommune kræver at forvaltningen er med, da der til en given investering skal være et budget, som kan og vil betale for indsatsen, hvis den lykkes. Vil kommunen være rede til at afgive opgaver og reducere egen stab, hvis den nye løsning viser sig mere effektiv og giver mulighed herfor?

  3. Måleproblemer på komplekse sociale problemer er betydelige og erfaringerne fra NPM viser, at der inden for det offentlige kan være betydelig risiko for skævvridning. Denne udfordring kan øges yderligere ved brug af eksterne leverandører jf. også transaktionsomkostninger i udbud allerede ved ret simple ydelser. De private aktørers og kommunale interesser clasher, når det gælder fremtidig ydelse, økonomi og i sidste ende eksistens. Lang tid fra tiltag til effekt og tvivl om årsags-virkningsforhold kan skærpe problemet.