Center for Resultater, Effekter, Måling og Evaluering
Vi lever i en tid, hvor evaluering og andre systemer til måling og dokumentation spiller en stor rolle i styring og udvikling af den offentlige sektor.
Formålet med CREME er at synliggøre og videreudvikle den forskning, der foregår på IFS i sådanne systemer, herunder performance management, akkreditering, tilsyn osv. Vi forsker i, hvordan sådanne systemer formes af organisatoriske og politiske forhold og hvordan de virker på det praktiske plan og på den store offentlige og demokratiske arena. Af særlig interesse er, hvordan politiske processer og evalueringsprocesser spiller sammen.
Vore forskningsspørgsmål kræver både en teoretisk og begrebslig beskrivelse af de officielle formål med sådanne systemer såvel som en karakteristik af systemernes typer. Det kræver også opmærksomhed mod dokumentationens form, for eksempel at den typisk er baseret på tal. Og det kræver undersøgelser af, hvordan mennesker forstår og anvender evaluativ viden. Ofte har evalueringer og evalueringssystemer konsekvenser, der rækker langt videre end de officielle formål.
CREME bringer mennesker og ideer sammen. CREME formidler ny forskning og skaber dialog mellem forskere, offentlige institutioner, fonde, studerende og den interesserede offentlighed. Forskere ved CREME deltager i offentlig debat og i bedømmelses- og rådgivningsarbejde for offentlige myndigheder.
De studerende på overbygningen i statskundskab oplever nærkontakt med CREME på en særlig kernefaglig linje i evaluativ viden.
Oversigt over afsluttede forskningsprojekter med relation til Center for Resultater, Effekter, Måling og Evaluering (CREME):
Projektleder: Peter Dahler-Larsen.
Projekter er finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden. Det er udført af Signe Pihl-Thingvad, Institut for Statskundskab, SDU og Peter Dahler-Larsen, Institut for Statskundskab, KU.
I projektet undersøgelses sproglærere, gymnasielærere og jobkonsulenter ved hjælp af både kvantitative og kvalitative metoder. Vi kortlægger omfanget af resultatindikatorer og medarbejdernes opfattelser af deres funktion. Vi undersøger om resultatindikatorer bidrager til stress udover hvad der forklares i kraft af gængse stressmodeller.
Blandt de vigtigste indsigter i projekter er bidrag til forståelsen af, hvilke organisatoriske forhold der medfører, at medarbejdernes egne krav til sig selv opleves som belastende. Vi ser også på betydningen af uklarhed i resultatindikatorer.
Den samlede publikation fra projektet udkom på Syddansk Universitetsforlag sommeren 2014 under titlen "Resultatmålinger og Stress".
Projektleder: Asmus Leth Olsen.
Projektets løbetid: 1. maj 2013 til 1. maj 2016.
Resultatmålinger i form af skoleranglister, sygehusstjerner, tilfredshedsundersøgelser og andre ratingsystemer anvendes i stigende grad på alle niveauer i den offentlige sektor. I de fleste tilfælde er målingerne rettet mod, at borgerne skal anvende informationerne til at holde beslutningstagere ansvarlige, vælge servicetilbud, og i det hele taget vurdere kvaliteten af den offentlige service.
Spørgsmålet er, om resultatmålinger også kan tænkes at have negative utilsigtede effekter på borgernes vurdering af den offentlige service? Forskningen er rig på eksempler på negative effekter for opfattelserne og adfærden blandt medarbejdere og ledere i den offentlige sektor, men har i vidt omfang set bort fra borgerne.
Projektet undersøger, hvordan kognitive begrænsninger og begrænset rationalitet kan medføre, at resultatmålinger har utilsigtede effekter på borgernes evaluering af den offentlige service. Bl.a. undersøges det, hvordan resultatmålinger fortrænger andre uformelle kilder til information om den offentlige service.
Projektet tester også, om borgerne har tendens til at fokusere ensidigt på negative resultater og ser bort fra positive resultater. Metodisk anvender projektet en række naturlige eksperimenter, der udnytter institutionelle forandringer til at belyse årsagssammenhænge mellem resultatmålinger og borgernes opfattelser.
Projektleder: Asmus Leth Olsen.
Projektets løbetid: 1. juli 2014 til 31. august 2015.
Der er bred politisk konsensus om, at den offentlige sektors største udfordring over de kommende årtier bliver at matche borgernes stigende forventninger til den offentlige service med de økonomiske rammer, der kun vokser i begrænset takt. Denne dagorden vil derfor blive helt central for ledere på alle niveauer i den offentlige sektor – både statsligt, regionalt og kommunalt. En mulig nøgle til at forstå denne dagsorden er, hvis lederne får flere perspektiver på hvilke mekanismer, der påvirker borgernes opfattelser af den offentlige service.
Projektet afsøger primært to centrale socialpsykologiske teoriers forståelse af borgernes forventningsdannelse til offentlige services samt hvordan borgere og ledere reagerer på, når forventninger opfyldes eller skuffes. Det ene sæt af teorier omhandler ”sociale sammenligninger” og sætter fokus på, hvordan uformelle benchmarks påvirker borgernes forventninger til og oplevelse med offentlige services. Det andet sæt af teorier beskæftiger sig med de processer, der sker, når forventninger og virkelighed mødes. Det drejer sig om teorier for ”kontrafaktisk tænkning”, dvs. teorier om, hvordan vi mennesker simulerer, at noget kunne være foregået anderledes, end det faktisk realiserede sig for os.
Det er forventningen, at kontrafaktisk tænkning kan nuancere vores forståelse af servicetilfredshed og forventninger blandt borgere og på ledelsesniveau. Hvordan er det, at vi som borgere og ledere i den offentlige sektor forestiller os, at noget kunne være forløbet anderledes, hvis forventninger indfries eller skuffes?
Projektleder: Asmus Leth Olsen.
Projektets løbetid: 1. juni 2014 til 31. januar 2015.
Et af samfundsvidenskabens ældste spørgsmål drejer sig om, hvorfor ukorrupt offentlig forvaltning er slået igennem i nogle moderne stater og ikke i andre. Det er ikke blot et spørgsmål af akademisk interesse: korruption er et betydeligt problem i mange lande verden over, og i policy kredse er der stor efterspørgsel efter initiativer og indsigter, der kan bruges til at begrænse korrupt adfærd.
Forskningsprojektet bidrager til den aktuelle forskningsfront i studiet af korruption og rekruttering til den offentlige sektor i Danmark. Det sker via en række eksperimentelle studier med både studerende og ansatte i den offentlig og private sektor.
Projektleder: Hanne Foss Hansen.
Projektet undersøger sammenhængen mellem forandringer i ledelses- og styreformer og resultater knyttet til forskning og uddannelse på universiteterne i Norden.
Projektet har fokus på tre spørgsmål:
- Hvordan initieres ledelses- og styringsreformer?
- Hvordan reagerer interne aktører, akademikere såvel som administratorer på reformerne?
- Hvilke er effekterne af reformerne?
Projektets analyser baseres på dokumentstudier, statistik, interviews samt en survey. Projektet er finansieret af Norges Forskningsråd og ledes fra Universitetet i Agder (Romulo Pinheiro).
Projektleder: Peter Dahler-Larsen.
Projektets løbetid: 1. september 2017 til 31. august 2020.
Formålet med arbejdspladsvurderinger er at kortlægge eventuelle arbejdsmiljø-problemer og dermed bane vejen for analyse og prioritering samt handleplan for virksomhedens forbedring af arbejdsmiljøet. I det foreliggende projekt anskues APV som et eksternt lovbestemt virkemiddel, der internt tilsigtes at fremme refleksivitet via selvevaluering og ansvarstagen for opfølgning. APV finder sted i et spændingsfelt mellem refleksivitet og rutine. Det er kendt fra organisationsteorien, at rutiner bruges til at håndtere tvetydighed og kanalisere de former for information, som organisationen finder relevant. Mange organisationer bruger mere eller mindre standardiserede pakkeløsninger til dataindsamling til brug for APV, så som præspecificerede spørge-skemaer. Rutiner kan slide på opmærksomheden i organisationer, ligesom flere rutiner kan konkurrere om opmærksomheden. Kan rutiner i APV rumme faktorer i det psykiske arbejdsmiljø? Hvordan karakteriserer centrale aktører brugen af APV? Hvilke forhold i organisationen øver indflydelse på brugen af APV, herunder hvorvidt APV sammenflettes med andre processer i organisationen? Kan der identificeres typiske mønstre hos organisationer, der drager nytte af APV versus organisationer, der ikke gør? Projektet vil belyse brugen af APV både i dybden via case studier og i bredden via dokumentanalyser og en survey til nøglepersoner.
Forskere
| Navn | Titel | Telefon | |
|---|---|---|---|
| Dahler-Larsen, Peter | Professor | +4535324103 | |
| Olsen, Asmus Leth | Professor, Viceinstitutleder | +4535323401 | |
| St Denny, Emily Flore | Tenure Track Adjunkt | +4535331908 | |
| Stenderup, Rasmus Fredslund | Ph.d.-stipendiat | +4535329561 |
Kontakt
Professor Peter Dahler-Larsen
Mail: pdl@ifs.ku.dk
Telefon: 35 32 41 03