Nutidens vestlige samfund er berørt af en konflikt mellem et autonomiideal, der anses som grundlaget for frihed og demokrati på den ene side og kravet om respekt for borgere, der vil beskytte deres traditioner og religion på den anden side. Hvordan kan denne konflikt forstås idehistorisk, begrebsligt og normativt? Er konflikten mellem autonomi og respekt for kulturelle forskelle principielt uundgåelig? I den klassiske liberalisme fra John Locke til Immanuel Kant og John Stuart Mill går autonomi og respekt hånd i hånd, hvorimod mange nutidige liberale teoretikere mener, at vi må vælge mellem oplysningstidens autonomiideal og respekt for forskellighed. Debatten kompliceres af, at der er forskellige opfattelser af både autonomi og respekt, men i den stærkest begrundede forståelse af de to begreber forudsætter autonomi og respekt hinanden. Denne gensidige afhængighed begribes bedst inden for rammerne af teorien om deliberativt demokrati.