17. november 2021

Vindere og tabere af KV21

ANALYSE

Kommunalvalgets store sejrherrer blev Det Konservative Folkeparti i hele landet, Enhedslisten i byerne og Nye Borgerlige. Dansk Folkeparti, Alternativet og Liberal Alliance blev de mest markante tabere.

Valgplakater sættes op.
Tabere kan også vinde: Sophie Hæstorp Andersen blev overborgmester i København, selvom hun og Socialdemokratiet fik et dårligt valgresultat. Foto: News Oresund

På landsplan er de to store, kommunale partier, Socialdemokratiet og Venstre, begge gået lidt tilbage, men er fortsat de største med henholdsvis 28,5 og 21,2 procent af stemmerne. Socialdemokratiets tilbagegang på 3,9 procentpoint er større end Venstres på 1,9 procentpoint.
Konservative er klart tredjestørst med 15,2 procent af stemmerne. Deres fremgang på 6,4 procentpoint er meget markant og over den forventning, man kunne have baseret på den såkaldte ’vandvindsmodel’, der blandt andet inddrager tidligere resultater, og hvordan partiet står i nationale målinger.

SF og Enhedslisten er begge gået frem (med henholdsvis 1,9 og 1,4 procentpoint), hvilket efterlader dem på 7,6 og 7,3 procent. Enhedslistens sejrsgang i København og Frederiksberg er altså ikke en landspolitisk tendens men klart by-baseret.

DF tabte til rivaler og til sofaen

Dansk Folkeparti blev næsten udraderet ved tirsdagens kommunalvalg: Deres stemmetal blev mere end halveret og endte på 4,1 procent. Deres tab på 4,7 procentpoint hentes ikke helt af Nye Borgerlige, der går 2,7 procentpoint frem til 3,6 procent. Dansk Folkeparti har derfor også afgivet til andre partier – eller til sofaen.

Vender vi os mod de mindste partier, beholder Liberal Alliance et enkelt mandat; de fik tilslutning fra 1,4 procent af vælgerne. Alternativet er decimeret til 0,7 procent, det nye Veganerparti fik tilslutning fra 0,2 procent af vælgerne, mens Kristendemokraterne gik frem med 0,3 procentpoint til 0,8.

Kommunalpolitisk fornyelse er ikke nem. Kernen i det danske partisystem dominerer fortsat. De fire gamle partier, etableret for mere end 100 år siden, Venstre, Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre fik ved KV21 samlet 70,5 procent af stemmerne. Det er ikke nemt for nye partier at få ordentlig fodfæste i de danske kommuner.

Valgdeltagelsen falder fortsat

Konverteres partiernes fremgang til borgmesterposter? Ikke nødvendigvis. Det Konservative Folkeparti har i høj grad formået at veksle vælgernes støtte til borgmesterposter. De har ikke blot fastholdt konservative bastioner, tilmed med absolutte flertal af mandater i Tåstrup, Vallensbæk, Gentofte og Lyngby-Taarbæk. De har også formået at erhverve nye borgmesterposter i Rudersdal, Aabenraa, Vejen, Kolding og Bornholm – og flere kan komme til.

Én bastion, der dog ser ud til at være tabt på trods af fremgang til de Konservative partiet, er kronjuvelen Frederiksberg. Omvendt får Enhedslisten ikke overborgmesterposten på Københavns rådhus, selvom de rød-grønne blev det største parti, eller en (vice-)borgmesterpost på Frederiksberg, hvor de er det største parti i konstitueringsflertallet. Det er ikke blot antallet af mandater, der tæller, men også partiets ideologiske placering. Foruden (spids-)kandidaternes strategiske og taktiske evner under forhandlingerne om konstitueringerne.

Valgdeltagelsen ved KV21 endte på 67,2 procent. Der er dermed sket et yderligere fald, når vi sammenligner med 71,9 procent i 2013 og 70,8 procent i 2017. Det interessante spørgsmål er, om det er en tendens, der vil fortsætte, eller om valgdeltagelsen ville rette sig lidt op i 2025, fordi faldet her i 2021 primært skyldes frygten for eller smitte med corona. Eftersom valgdeltagelsen er den vigtigste indikator på demokratiets sundhed, vil det være problematisk, hvis faldet fortsætter med denne hast.