Nina Græger forlænges som institutleder

Hvordan har det været som norsk forsker at komme til Danmark og Københavns Universitet?

”Først og fremmest er jeg meget glad for, at jeg fik muligheden for at få et så spændende job med at lede et stort, anerkendt institut som dette. Det er klart, at der er forskel på Norge og Danmark i nogle sammenhænge. Når det er sagt, så kendte jeg gennem min egen forskning Institut for Statskundskab, så alt var ikke helt nyt.”

Du er jo ikke kun institutleder men også professor i statskundskab. Hvordan balancerer du de to funktioner?

"Jeg lægger meget tid i ledelsesopgaven, men efterhånden er det lykkedes mig også at finde tid til forskning og deltage i internationale konferencer. Min ekspertise er i international politik, og så giver det ekstra god mening at rejse ud en gang imellem og møde fagfæller og tale med aktører, der mærker de europæiske og globale omvæltninger. Også for min rolle som institutleder giver det rigtig god mening at drive akademisk forskning sideløbende.”

Der er lige landet en ny forskningsevaluering, som dækker den periode, hvor du har været institutleder. Hvad kan vi udlede af evalueringen?

"Vi er meget stolte af forskningsevalueringen, hvor Institut for Statskundskab beskrives som et internationalt fremragende forskningsmiljø. På flere områder er vores forskning verdensførende, og i det hele taget er vi er et af de bedste europæiske politologiske institutter. Det siger noget om, hvilke kapaciteter, vi har på instituttet, men også at vi har et kollegialt miljø og gode rammer for forskerne. Vi skal selvfølgelig ikke hvile på laurbærrene i de kommende år, men vi skal huske også at nyde det, når vores arbejde bliver anerkendt.

Hvis vi kigger i krystalkuglen, så er der flere forandringer på vej, ikke mindst i form af kandidatreformen. Hvad tror du, reformen kommer til at betyde for instituttets to kandidatuddannelser?

"Der er fortsat mange usikkerhedsmomenter. På den positive side lægger reformen blandt andet op til, at vi skal have flere engelsksprogede programmer. I dag er Security Risk Management vores eneste internationale kandidatuddannelse, og vi kunne godt tænke os at udvide det tilbud.”

”Der er alligevel en række bekymringer knyttet til kandidatreformen. Vores programmer er ikke hugget i sten, men reformen bliver udfordrende at implementere. Og den skal også give mening.”

”Vores udgangspunkt er dog stærkt. Vi har nogle rigtig velfungerende uddannelser, som scorer højt på alle de parametre, som vores politikere og Kandidatudvalget burde være optaget af. Vi har en lav arbejdsløshed, et lavt frafald og en god studieprogression. Mange af vores studerende er allerede dybt engagerede i omverdenen. Og vores færdiguddannede kandidater får relevante jobs og fylder en række vigtige positioner i samfundet.”

Også de studerende har oplevet forandringer, mens du har været institutleder. Hvorfor har det været nødvendigt at ændre introforløbet på statskundskab?

"Det er meget vigtigt for mig, at alle vores studerende trives og føler sig trygge, uanset hvor man kommer fra og uanset hvilke præferencer, man i det hele taget har. Derfor har vi – i samarbejde med de studerende og med fakultetet – øget fokus på et mere inkluderende studiemiljø, fra start til slut. Her bidrager også vores super tutorer og aktive studenterforeninger, i stort omfang. Og så har vi lavet en ’Code of Conduct’, både i relation til de studerende og til vores forskere. Det handler om, hvordan vi behandler hinanden i hverdagen, at vi skal respektere og passe godt på hinanden – ja, hvordan vi simpelthen opfører os ordentligt, som man sagde i gamle dage.

Af alle de projekter, der venter Institut for Statskundskab i de kommende år, hvilke ser du så mest frem til?

"Overordnet er det vigtigste projekt at sørge for, at de bedste unge vælger vores uddannelser også i fremtiden, og at vi tiltrækker os forskere i verdensklasse. Derudover, at de store private fonde virkelig får øjnene op for de vigtige forskningsbidrag, som samfundsvidenskaberne, og statskundskab i særdeleshed, har at tilføre. Mange af de store samfundsudfordringer er i kernen af vores fag: Presset mod den liberale orden og demokratiet – og vi oplever en krig i Europa. De skandinaviske velfærdsstater udfordres af en aldrende befolkning, og sommeren har for alvor vist, at klimaforandringerne er over os, osv. Vores opgave som institut er at drive centrale forskningsagendaer fremover, stille de kritiske spørgsmål samt kommunikere vores viden bredt.”

”I forhold til konkrete projekter på Institut for Statskundskab, så vil blandt andet kunstig intelligens og teknologiske nybrud fylde meget både i forhold til vores undervisning og forskning. Der er meget fokus på de negative sider, fx hvordan kunstig intelligens kan misbruges samt tech-giganternes indflydelse. Men der er også et uanet potentiale i forhold til, hvad kunstig intelligens kan bruges til. Der er uanset ingen tvivl om, at vi står foran store omvæltninger her de kommende år.”

”Endelig er vi involveret i en ny magtudredning – en af vores professorer er med i forskningsledelsen, og jeg forventer at flere vil deltage. I sidste ende handler statskundskab jo meget om at analysere og forstå magt. Det er et stort og spændende projekt, som jeg glæder mig meget til at følge.”