Økonomi & Politik, 99(1), 2026, temanummer om ”Tradition og fornyelse"

I denne helt særlige udgave af Økonomi & Politik forsøger vi at illustrere tidsskriftets faglige profil. Dermed fungerer dette nummer som en optakt til tidsskriftets 100-årsjubilæum i 2027.

Det var Peter Rochegune Munch (P. Munch), der som folketingspolitiker tog initiativ til tidsskriftet Økonomi & Politik i 1927. Han var selv uddannet cand.mag. i historie, fransk og latin fra Københavns Universitet i 1895 og blev i 1900 dr.phil. i historie samme sted. Som meget produktiv forfatter af formidlende artikler og bøger om historie og samfundsforhold var én af hans kongstanker bl.a., at ”politisk omtanke” kunne tilvejebringes via en institutionaliseret dialog mellem vidensproducenter (forskere) og de politiske beslutningstagere. Det var en kongstanke, han bragte med sig som medstifter af Det radikale Venstre i 1905, som indenrigsminister 1909-10, som forsvarsminister 1913-20 og som udenrigsminister 1929-40.

Idéen materialiserede sig i etableringen af Instituttet (senere Selskabet) for Historie og Samfundsøkonomi, der fysisk skulle have til huse på Københavns Universitet. Instituttet skulle dels fungere som et videnskabeligt samlingspunkt for tidens førende samfundsvidenskabelige forskere, dels som forbindelsesleddet mellem forskningsverdenen og landets beslutningstagere og samfundsinteresserede borgere. Instituttets virke skulle manifesteres i et tidsskrift – Økonomi & Politik – der skulle udkomme fire gange om året.

Forventningerne og kravene til tidsskriftet Økonomi & Politik var høje. For det første skulle tidsskriftet fungere som en platform for landets allerstørste ekspertise udi samfundsvidenskaberne. Den eksisterende viden skulle samles ét sted, og dermed indgå i gensidigt frugtbare synergier. For det andet, skulle tidsskriftet klart appellere til bredere kredse, herunder beslutningstagere, men også andre interesserede. P. Munch identificerede viden som en vigtig søjle i demokratiets virkemåde, og den skulle som følge heraf være åben for alle. Det betød også, at tidsskriftet opstillede krav til, at den offentliggjorte viden skulle være skrevet i et tilgængeligt sprog, uden dermed at gå på kompromis med videnskabeligheden.

Ambitionerne skulle materialiseres på fem måder. For det første skulle tidsskriftet fungere som en faglig platform, der involverede alle de vidensproducerende institutioner i Danmark. Det gælder selvfølgelig universiteterne – i dette temanummer er både Københavns Universitet og Aarhus Universitet eksempelvis repræsenteret. Og det gælder sektorforskningsinstitutionerne, i dette nummer repræsenteret af Forsvarsakademiet, tænketankene, her repræsenteret ved Boligøkonomisk Videnscenter, og professionshøjskolerne, her repræsenteret ved Sydjyllands Professionshøjskole. Tanken er jo selvfølgelig den, at samfundsrelevant viden produceres mange steder, og at disse vidensproducenter kan udrette mere i fællesskab, end de kan hver for sig.

For det andet skulle tidsskriftet fungere som et tværdisciplinært samlingspunkt. Ethvert komplekst samfundsproblem har altid flere dimensioner og bør som følge heraf afhjælpes med indsigter fra mange forskellige fagdiscipliner. I dette særlige nummer kommer således både jurister, økonomer og politologer til orde. I tidligere numre er endnu flere fagdiscipliner repræsenteret, blot for at illustrere, at vi for længst er forbi det punkt, hvor hver fagprofession eksisterer for sig selv og for sin egen skyld. En variation af denne kongstanke om krydsbefrugtning er, at tidsskriftet skal kunne rumme at studere specifikt danske problemstillinger såvel som internationale problemstillinger, og i særlig grad de problemstillinger, hvor grænsen mellem det nationale og det internationale udviskes. Også denne dimension er repræsenteret i dette nummer med bidrag om dansk politik, økonomi og forvaltning, såvel som med bidrag om europæisk og bredere international politik.

For det tredje fungerer tidsskriftet som bindeled mellem unge forskere og mere etablerede forskere. God forskning produceres mange steder og i mange sammenhænge. I dette særlige nummer er studerende fra både Aarhus og Københavns Universitet kommet på banen med helt friske forskningsresultater. Disse bidrag præsenteres selvfølgelig i deres egen ret og på lige vilkår med de mere erfarne forskeres bidrag. Tidsskriftet kan således ses som et mødested for flere generationer af samfundsforskere, der forhåbentligt kan inspirere hinanden.

For det fjerde inkluderer tidsskriftet et utal af forskellige forskningstraditioner og metodologier. Det er ofte i mødet mellem forskellige forskningstraditioner, vi støder på de nye vinkler og de overraskende indsigter. I dette særlige nummer trækkes på hermeneutikken såvel som positivismen, ligesom kildegrundlaget inkluderer alle afarter af numerisk data, dokumenter, observationer, interview og deltagelse. Dermed viser tidsskriftet en vej i samfundsforskningen, der er åben og nysgerrig, og ikke dogmatisk.

Endelig, for det femte, lå det P. Munch meget på sinde, at bidrag i Økonomi & Politik skulle være skrevet i et lettilgængeligt sprog. Årsagen er simpel. Forskning produceres ikke kun for en snæver kreds af fagfæller, men for samfundet i bred forstand. Selv meget kompleks forskning kan og skal kunne komme ud over rampen til en bredere skare, herunder – men ikke kun – til beslutningstagere. Tidsskriftets skulle også appellere til den almindeligt samfundsinteresserede dansker, samtidig med at den faglige profil skal være solid og afprøvet. Også dette kriterium er eksemplificeret i dette nummers bidrag. I denne sammenhæng ligger det også tidsskriftet på sinde at fastholde det danske sprog som et levende forskningssprog, der ikke trænges i baggrunden til fordel for eksempelvis engelsk.

I det kommende år vil tidsskriftet markere sin 100-års fødselsdag med et jubilæumsnummer, og dermed også vise, at tidsskriftet – fordi det holder fast i nogle centrale grundprincipper, der er udviklet for et århundrede siden – også i fremtiden opretholder sin relevans.

Martin Marcussen
Ansvarshavende redaktør for Økonomi & Politik

Emner