1992 konkluderede Lars Bille i "Denmark: The 1990 Campaign", at de

danske valgkampe er bagud sammenlignet med andre landes valgkampe i

både deres form og indhold (Bille m.fl. 1992: 79).

Men meget vand er løbet i åen siden valgkampen i 1990. Samtidigt

med at de traditionelle valgkampselementer som kampagnebusture rundt

i landet, valgplakater på hvert et gadehjørne, mange politiske læserbreve i

aviserne og politikernes evige søgen for at komme i medierne, er der også

sket en hastig professionalisering af valgkampen.

Professionaliseringen skete løbende med en øget offentlig støtte til

partierne, først i 1987 og igen i 1995. Partiernes kampagnebudgetter steg

også, for eksempel anvendte partierne 77 millioner kr. i 2001, 100 millioner

kr. i 2005 og 2007-valget synes ikke at have sat en stopper for den drastiske

udvikling i partiernes kampagnebudgetter. Stadig flere partier anvender

kommunikations- og reklamebureauer, når de politiske slogans skal fastlægges

(Hansen & Pedersen 2008).