De danske valgkampe er ikke længere bagud set i forhold til andre lande i Vesteuropa og Nordamerika. Dermed ikke sagt, at valgkampen i Danmark ikke adskiller sig fra andre landes valgkampe. De danske medier, deres public service forpligtelser, forbuddet mod politiske reklamer på tv og i offentlig radio, kombineret med en politisk konsensuskultur med mindretalsregeringer, sætter en anden praksis end i et first-past-the-poll system.

            Men valgkampen synes ikke at være bagud i forhold til dens professionalisering, form og indhold, som tilfældet var i 1990.

            Den internationale litteratur diskuterer seks effekter af valgkampe:

• 1) Valgkampen øger vælgernes politiske engagement og oplyser dem om politik.
• 2) Valgkampen påvirker, hvilke emner som vælgerne bedømmer partierne på.
• 3) Valgkampen mobiliserer grundlæggende værdier og bekræfter derfor vælgerne i deres umiddelbare valg.
• 4) Valgkampen filtreres gennem vælgerens grundlæggende værdier i lyset af deres politiske opmærksomhed og viden.
• 5) Valgkampen behandles løbende i vælgernes politiske valg, men glemmes dernæst umiddelbart.
• 6) Valgkampen forstærker genveje til politiske valg som partiernes stereotype placering på venstre-højre skalaen og basale følelsesmæssige affektioner for kandidaterne.

Med udgangspunkt i en telefonundersøgelse indsamlet i valgkampen 2005 er det lykkedes at finde nogle tendenser, der viser, at valgkampen skabte mistillid til politikerne, men også øget opfattelse af vælgernes egen kompetence og deres opfattelse af mulighed for at påvirke det politiske system. Desuden blev der fundet indikationer på, at vælgerne blev bedre til at rangordne partierne på en venstre-højre skala, mens valgkampen skred frem.