Nærhedsreform - hvorfor, hvad, hvordan?

Billede af oplægsholderne, Tina Øllgaard Bentzen, Jette Runchel og Majbrit Berlau

Regeringen har varslet en Nærhedsreform, som skal føre til, at den offentlige sektor ledes på en ny måde.

Men hvordan skal det ske? I coronatiden har vi set ledere og medarbejdere tage et stort ansvar og handle hurtigt og effektivt – også på tværs af gængse siloer, niveauer og faggrænser. Men hvor meget af det kan videreføres i den hverdag, der følger? Kan vi indfange noget af coronaens engagement og fokusering ved at sætte borgeren og opgaven i centrum?

I opspillet til Nærhedsreformen er bl.a. peget på følgende indsatsområder:

  • Flerårige velfærdsaftaler og budgetter
  • Få bindende mål og forenkling af styring, dokumentation og tilsyn
  • Evaluering af ledelse og arbejdsmiljø
  • Medarbejderinvolvering og medarbejderindflydelse
  • Tilskyndelse til nye løsninger, herunder deling af effektiviseringsoverskud

Spørgsmålet er, om  de er de rigtige indsatser eller er der andre? Hvordan kan de håndteres? Og hvem tager ejerskab til en Nærhedsreform og dens forskellige elementer?

Det spørger vi tre markante debattører om:

  • Lektor Tina Øllgaard Bentzen, RUC, som netop har udgivet bogen "Samskabt styring – nye veje til afbureaukratisering" – vil se på, hvordan ”top-down-styring” kan erstattes af noget, hvor institutionerne slippes mere fri
     
  • Næstformand Majbrit Berlau, Fagbevægelsens Hovedorganisation, vil give sine bud på et udspil til en nærhedsreform, som skal understøtte ny styring i den offentlige sektor
     
  • Ambassadør for offentlige ledelse, og kommunaldirektør i Albertslund Kommune, Jette Runchel, vil se på fleksibilitet, faggrænser og sammenhænge mellem siloer i et borgerperspektiv