Ph.d.-uddannelsen (forskeruddannelsen)Fotograf: Sara Galbiati

Forskeruddannelsen

Institut for Statskundskab har siden 1992 udbudt et samlet og koordineret forskeruddannelsesprogram, som løbende videreudvikles. Forskeruddannelsen i Statskundskab på Københavns Universitet bygger på tilstræbelsen af en nær sammenhæng mellem uddannelse og den forskning, der foregår ved instituttet samt de forskernetværk, som instituttets medarbejdere indgår i. Denne sammenhæng går to veje. Det er for det første en forudsætning, at der allerede bedrives kvalitetsforskning indenfor det område, hvor der udbydes forskeruddannelse. På den anden side betragtes det som et væsentligt bidrag til nyudvikling af forskningen, at den har mulighed for at blive inspireret af den næste generations forskningsarbejde.

Forskeruddannelsen og Instituttet

Forskeruddannelsesprogrammet betragtes som en integreret del af Instituttets forskningsaktivitet og søges også så vidt muligt integreret i de forskernetværk, centre og projekter som de faste medarbejdere er en del af. Instituttet kan tilbyde vejledning inden for en lang række område; ved tildelingen af Instituttets egne stipendier lægges der særlig vægt på projekter, som tilføjer det aktuelle forskningsmiljø væsentlige dimensioner. Det er en forudsætning for indskrivning som Ph.d. studerende, at Instituttet kan tilbyde vejledningen inden for projektets centrale dele.

Forskeruddannelsens delelementer

Forskeruddannelsen består af en række elementer herunder:

  1. Personlig vejledning ved professor eller lektor
     
  2. Deltagelse i internatforskerkursus fire gange årligt (work-in-progress)
     
  3. Deltagelse i Ph.d. kurser af substantiel, metode og generisk karakter
     
  4. Erfaring med undervisning og/ eller formidling
     
  5. Deltagelse i andre forskningsmiljøer, herunder anbefales det stærkt at tage på et længerevarende udlandsophold

Herudover forventes stipendiater at deltage aktivt i seminarer på instituttet og i de respektive faggruppe.

Vejledning

En meget væsentlig del af forskeruddannelsen sker gennem den individuelle vejledning. Hver stipendiat får tilknyttet en lektor eller professor ved Institut for Statskundskab som hovedvejleder. Der kan, når der er behov herfor, yderligere udpeges en bivejleder. Denne kan være fra et andet institut. Alle vejledere skal være professorer eller lektorer eller have tilsvarende kvalifikationer.

Vejlederens opgave er at vejlede den studerende i forbindelse med arbejdet på afhandlingen samt at kontrollere og bidrage til, at stipendiaten gennemgår en forskeruddannelse, der er i overensstemmelse med studieordningens indhold og formål. Stipendiat og vejleder har i fællesskab ansvar for, at der udarbejdes en individuel studieplan, og at denne revideres undervejs efter behov. Det er endvidere vejlederens opgave at udarbejde halvårsevalueringer.

Ved forskeruddannelsens afslutning skal vejlederen afgive en skriftlig erklæring om, at stipendiaten på tilfredsstillende måde har gennemgået en forskeruddannelse i overensstemmelse med bekendtgørelsens krav.

Kurser seminarer m.v.

Instituttet afholder fire gange om året et internatforskerkursus. Dette bygger på fremlæggelser af papers ("work in progress"), forfattet af den enkelte stipendiat. Hver stipendiat skal fremlægge 3 gange i alt i løbet af den 3-årige projektperiode. Ideelt set skal det første paper præsentere grundlæggende elementer i projektet. Det andet bør indeholde analyser (teoretiske og/eller empiriske) vedr. centrale dele af projektets problemstillinger, og det tredje skal være et (næsten) færdigt kapitel til afhandlingen.

De individuelle vejledere deltager, når deres stipendiater har fremlæggelse og skal derfor i god tid adviseres om, hvornår internatet afholdes. Deltagelse i ph.d.-seminaret er obligatorisk for alle, der er indskrevet på forskeruddannelsen. Ligeledes har stipendiaterne pligt til at deltage som opponenter ved fremlæggelsen af papers. Deltagelse i kurset tæller med 7½ ECTS.

Metode- og substanskurser udbydes efter behov og søges koordineret med kursusudbud for de øvrige politologiske institutter i Danmark.

Derudover udbydes der flere kurser, sommerskoler og konferencer gennem de forskellige politologiske foreninger og netværk fx International Political Science Association (IPSA), European Consortium for Political Research (ECPR), American Political Science Association (APSA), Nordic Political Science Association (NOPSA) og Dansk Selskab for Statskundskab (DAPSA).  IPSA har også en portal hvor de forsøger at samle alle websider indenfor statskundskab. Denne kan findes her.

Ophold ved anden forskningsinstitution

Det skal sikres, at den studerende indgår i aktive forskermiljøer, ikke alene ved den institution, der har indskrevet den studerende, men også udenfor denne, enten ved ophold ved andre, primært udenlandske, forskningsinstitutioner eller på anden måde. Varigheden af sådanne ophold bør samlet være minimum 3 måneder (helst et halvt år), må ikke overskride et år, og bør fortrinsvis finde sted i udlandet. Ved valget af andre forskningsinstitutter spiller ikke alene det pågældende steds kvalitet en rolle, men også relevansen for arbejdet med afhandlingen.

Undervisning og formidling

Den enkelte stipendiat skal opnå erfaring med undervisningsvirksomhed eller anden form for formidling. Undervisning er en tidskrævende virksomhed, hvorfor det tilstræbes gennem valg af emne og form at lette arbejdet med undervisning mest muligt. Undervisningen vil sædvanligvis bestå i undervisning på instituttets kandidatuddannelse, idet der dog lægges vægt på, at den ph.d.-studerende får ansvaret for undervisning i tilknytning til afhandlingens emne. Med henblik på at erhverve sig undervisnings-kompetence henvises også til de pædagogiske kurser, som fakultetet udbyder. Anden formidling kan vedrøre f.eks. formidling af forskningsresultater, eksempelvis gennem forelæsninger, kursusarrangementer, redaktion o.1.